NFSGrundtvig_1923

138 Grundtvigs Billedsprog er meget rigt. Medens Kingo i sine Billeder især dvæler ved Solen, og Brorson ved Blom­ sten, har Grundtvig Engen med de mange Blomster, Skoven med ranke Stammer og svale Skygger, Marken med bølgende Korn, Havet i Storm og Stille og ikke mindst Fuglekoret under den blaa Himmel. Han digtede tit sine Salmer til Folkemelodier og ønskede, at Folkevisen maatte som en Fugl »flyve fra Øresund til Danevirke« og synge »til Dans, til Skole og til K i r k e«. Men snart kappedes Tonekunstnerne om at sætte udmærkede, let syngelige Melodier til dem, og da de saa fra Vartov Kirke, hvor Grundtvig fra 1839 Tid efter anden lod dem synge, kom ud i Landet, opstod der rundt om i levende Menigheder et stærkt Ønske om at faa den sørgelige »evangelisk-kristelige Salmebog« fra den rationalistiske Tid afløst. Men Biskop Myn­ ster satte sig derimod. Han var saa bitter mod Grundtvig, eller saa blind, at han endog, da A. S. Ørsted gjorde ham opmærksom paa, at Grundtvigs Sangværk blev solgt for den billige Pris af 3 Skilling for Arket, skal have svaret: »Det er rimeligt; thi det er ikke 4 Skilling værd.« Omsider blev dog den offentlige Mening Mynster for stærk, saa han maatte gaa i Lag med at samle et Tillæg til Salmebogen, hvori han fra Begyndelsen kun optog een Salme af Grundtvig: »Og saa,« sagde Grundtvig, »satte han oven i Købet ovenover Ordene: »Herre, jeg har handlet ilde«, en Ytring, Mynster dog fandt »ret vittig«. Dette Tillæg tilfredsstillede naturligvis ingen an­ dre end Mynster selv, hvorfor han fordoblede det og tog endog tre Salmer af Grundtvig. Men endda traadte en Kreds af Mænd, deriblandt Biskoppens egen Svigersøn Paulli og hans Efterfølger paa Bispestolen Martensen sammen med Grundtvig for at udarbejde en helt ny Salmebog. Dette Ar­ bejde blev siden overtaget og fuldført af Roskilde Konvent; og nu ventede man kun paa Mynsters Død, der indtraf i No­ vember 1854 . Allerede i 1855 blev Roskilde Konvents Salme­ bog avtoriseret og indført i mange Menigheder. Den er imid­ lertid bleven afløst af en ny »Salmebog for Kirke og Hjem«, der — hvor meget der end kan indvendes mod den — dog vel nok er den bedste Salmebog i noget protestantisk Land. Imidlertid er det endnu kun en lille Del af Grundtvigs rige Salmedigtning, der er kommen med i denne Bog; men hans Salmer er let tilgængelige, da der ved hans 50 Aars

Made with