NFSGrundtvig_1923

146 vægede Ungdoms- og første Manddomsaar, og dels af hans historisk-poetiske Betragtning af Menneske- og Folkeliv. Saaledes vidste han af egen Erfaring, hvor lidet skikket man i Drengeaarene er til at modtage aandelig Paavirkning, og hvor stærkt man i Ungdomstiden trænger til og er mod­ tagelig for en saadan. »Ungdomstiden er,« siger han, »ikke blot Livets Blomst, men Aandens Skabertime, den Tid, da de store Udsigter skal aabne sig for os, som vi senere skal faa Gavn og Glæde af, den Tid, da den Kærlighed, som skal opflamme os til et daadfuldt Levnedsløb, skal finde sin Gan- ning.« Det er den Alder i Livet, der mindst maa forsømmes; derfor skal vi have en Un g d o ms s k o l e , hvor Ungdoms­ gerningen kan ledes, hvor den Søgen, der er Ungdommens Særkende, kan vejledes, hvor de vide Udsigter kan aabnes, og Kærligheden opglødes. M a a 1 e t skulde være at vække en kristelig Helteaand i Ungdommen, og M i d l e t fremfor alt et levende, begejstret Ord. Han havde selv i sin Ungdom ved at høre Steffens for- nummet Virkningen af »den fri, den stærke Tale om, hvad Haanden griber ej, men hvad dog fra dybe Dale baner sig til Stjerner Vej: Ordet, som af Aanden føres, skaber Syn, hvor Røsten høres.« Men selv om han maatte lægge Hovedvægten paa, hvad Ungdommen i den korte Skoletid modtog gennem Øret, saa havde han dog den Gang lagt meget Læs e s t o f til Rette til Brug for den nye Skole: Hans Oversættelser af Sakse, Snorre og Bjowulf, Mytologien og Haandbogen i Verdenshistorien, og han vedblev dermed ogsaa siden. Hans Ønsker om en saadan Skole blev styrkede ved Kundgørelsen af 28 . Maj 1831 om Indførelsen af raadgivende Provinsialstænder. Folket maatte have en Udvikling og Op­ lysning, der kunde hjælpe det til at bære og bruge den Ret til Selvstyrelse, hvortil denne Kundgørelse aabnede Udsigt. Derfor udtaler han sig allerede i » P o l i t i s k e Be ­ t r a g t n i n g e r « ( 1831 ) bestemt for Indretningen af en saa­ dan Skole. »Man kan,« siger han her, »være en meget dannet Mand uden at vide, hvad Dannelse hedder enten paa Latin eller Græsk, og i mange Ting, især i Statssager, være en meget bedre og dygtigere Skribent end de egentlige klassisk­ højlærde. Vanskeligheden er imidlertid, at man savner en Højskole for folkelig Videnskabelighed og borgerlig Uddan­

i