NFSGrundtvig_1923

148 lysning for at være ægte udspringe af Enkeltmandens eget Liv eller dog prøves derpaa. I denne Afhandling peger han med tydelige Ord paa S o r ø som Stedet for en Folkehøjskole i stor Stil — det K l o s t e r , som A b s a l o n byggede for at redde sine Fædres Sjæle ud af Skærsilden, hvortil han henlagde rigelige Penge­ midler, og hvis Munke han paalagde at skrive Fædrelandets Historie; hvor K r i s t i a n d e n 'F j e r d e indstiftede det r i d d e r l i g e A k a d e m i , i hvilket den haabefulde Ung­ dom skulde lære at lyde og ligne Kongen, der kendte og eb skede Fædrelandet og i høj Grad havde Modersmaalet i sin Magt; og hvor endelig H o l b e r g gjorde det muligt for Frederik den Femte at genoprette Akademiet som en folkelig H ø j s k o l e s a a v e l f o r b o r g e r l i g e som for adelige:

Hvor Aksel hviler i lyse Kor, hvor Holberg smiler ad Fejl i Nord: Fra Sjællands H jerte, Kong Frodes Ark, kast, Mindekærte, paa Daners Mark dit Lys, det milde! Blus op, skønt silde, dog ret tilpas!

Med endnu større Styrke hævder han i » S k o l e n f or L i v e t « ( 1838 ), at Sorø er Stedet. Havde han som Holberg tjent en Tønde Guld eller bedre som Walter Scott en halv Million ved sine Skrifter, vilde han hellere end at grunde en dansk Højskole efter sit eget Hoved ligesom Holberg skænke Pengene til Akademiet, naar dette blot lignede en dansk Højskole efter hans Hoved saa meget, som det paa Holbergs Tid lignede en efter hans. Der er nemlig Rimelig­ hed for, at d e t vil vinde og vare, der i Tidens Løb er kommet op af sig selv, snarere end det, Enkeltmand vil frem­ tvinge efter sit eget Hoved; og desuden ligger det i Nord­ boens historiske Natur med Kærlighed og Haab at knytte sig til Steder og Indretninger, som Fortidsminder gør os dyrebare. Han giver dernæst en Skildring af, hvordan han tænker sig Arbejdet paa en saadan folkelig Ungdomsskole: 1 ) skal der være Lejlighed til at lære fremmede Sprog,