NFSGrundtvig_1923

153 skopper Laub og Martensen og den senere Vartovpræst C. J. Brandt. L a u b omtaler i et Brev til sin Fader Grundtvigs Præ­ diken saaledes: »Han begynder i en svag, ensformig, søvnig Tone, men man falder ikke i Søvn. Det varer heller ikke længe, før han taler i et andet Tungemaal, om end med samme Tunge. Han fører sine Tilhørere med sig i eet fort; de kan ikke forudse, hvor han vil hen, men derfor heller ikke falde i Tanker undervejs. Uden Orden, men vel ikke uden Sammenhæng, uden synderligt Ophold gaar Talen gen­ nem alle Regioner: de høje, det dybe, det platte, gennem Ild og Vand; men den dvæler ogsaa i dejlige Paradiser med Bjergenes rene Luft og de moderlige Dales lune Vinde og Paaskemorgensol i Horisonten.« M a r t e n s e n giver ogsaa en Karakteristik af Grundtvigs Prædikener, der imidlertid passer nok saa godt paa »S ø n- d a g s b o g e n«, som han ogsaa udtrykkelig nævner, som paa » P r æ d i k e n e r f r a F r e d e r i k s k i r k e n « , som disse nu i Udvalg foreligger i Trykken. Han fandt hos Grundtvig pro­ fetiske Syner med stort universalhistorisk Blik; men han savnede »det til vort indre Menneske talende, det sjæle­ plejende og sjæleførende, det, der gaar ind paa de indre Veje og de indre Tilstande«. Grundtvig var efter hans Op­ fattelse saa greben af sine store Syner, af det verdens- og folkehistoriske, af det Verden og Tiden forbedrende og om­ dannende, at han ikke fik Tid til at beskæftige sig med det, der hørte til de enkelte Sjæles Forbedring, Opbyggelse og Trøst. Dog vil han paa ingen Maade have sagt, at dette ganske fattedes; kun at det psykologiske og det etiske var det sva­ geste, det historiske og profetiske det stærkeste hos ham. B r a n d t skrev i sin Dagbog, da han ( 15 . November 1835 ) første Gang havde hørt Grundtvig: »Jeg var til Aften­ sang i Frederiks tyske Kirke og hørte en evangelisk Prædiken af min Barndoms Helt, Pastor Nik. Fred. Sev. Grundtvig. Med inderlige Følelser betraadte jeg Kirken, hvor jeg skulde se og høre en af Danmarks største Digtere, denne varme, Ven af Danmarks Sprog, Mytologi og Historie, kort sagt af alt, hvad dansk er, denne sande danske Forfatter, denne Kristendommens djærve Helt, den Mand, jeg saa ofte i barn­ lig Henrykkelse havde beundret — og jeg skuffedes ikke.« -— Grundtvig blev i Løbet af disse Aar klar over Nødvendig­ heden af større k i r k e l i g F r i h e d og skrev en Række