NFSGrundtvig_1923

27 er. I en Forelæsning sagde han en Gang: »For ikke at fælde nogen urigtig Dom, maa man undertiden suspendere sit Judicium. Raad: For ikke altid at suspendere sit Judicium, maa man primo erhverve sig et Forraad af Kundskaber, secundo Klarhed udi samme.« — G a m b o r g er bekendt baade for sine Angreb paa Mosebøgernes Beretning om Syndefaldet og for sit Forslag til Forbedring af Fuglesangen i vore Skove: Man skulde lade Spurveæg udruge af Kanarie­ fugle, og naar saa disse havde lært Ungerne at synge, skulde de slippes ud til de andre vilde Fugle og der lære fra sig. — Den ældste teologiske Professor, C. F. H o r n e- m a n n , gjorde tit Løjer med det hele. Ved Forklaringen af Stedet i første Mosebog 4, 15, at Gud satte et Tegn paa Kajn, at ingen skulde dræbe ham, sagde Hornemann: »Om det nu var et blaat Baand (Elefantordenen) eller et hvidt Baand (Dannebrogsordenen), kan jeg ikke sige; men vist er det, at fra den Tid turde ingen gøre ham noget.« Om Abraham sagde han, at han tingede med Gud som en Sjakerjøde, den Gang han bad for Sodoma. Ved en teologisk Embedseksamen lod han uden Modsigelse en Kandidat ud­ vikle, at den jødiske Religion var den bedste, og at Muhamed havde forkyndt den sande Religion. En anden Gang sagde han ved en Eksamen: »Galt er det, hvad Apostelen siger; men De gør det da ti Gange værre.« Grundtvig hørte kun een Forelæsning af ham — over Romerbrevet — , hvor han udviklede, 1) hvad Pavlus havde tænkt, 2) hvad han burde have tænkt. J. P. Mynster, der ogsaa havde haft Hornemann til Lærer, siger, at han den Gang troede, han lærte noget Hebraisk hos ham, senere erfarede han, det var en Vild­ farelse. — D. G. M o l d e n h a w e r , der altid talte sirligt La­ tin, og som ikke spottede, gjorde intet Indtryk paa Grundtvig. »Vi kaldte ham Jesuitten,« siger Grundtvig, »fordi han vel aldrig nægtede, men stadig gik uden om de kristelige Sand­ heder.« »Han havde studeret i sin Ungdom,« siger Mynster, »men læste nu blot Aviser.« — F r. M u n t e r var lige saa bekendt for sin uhyre Lærdom som for sit store Vilderede. Hans kirkehistoriske Forelæsninger var uden Aand og uden Overblik, har hans Svigersøn J. P. Mynster sagt. Endelig var der en h elt ny Professor, P. E. M u l l e r , men han var uden bestemt Mening og uden Indflydelse. Grundtvig havde saaledes intet ud af Universitetsfore­ læsningerne, hørte dem heller ikke, men lod sig Svarene