NFSGrundtvig_1923

35 Han føjer hertil: »Hvad der virker mest til en saadan Vaartid, lader sig vel ikke let bestemme; men til det virk- somste hørte aabenbart Ø h l e n s c h l æ g e r s »Poetiske Skrifter« og det engelske Overfald; thi ved hine gik der et Lys op for mig over Oldnordens Skatte, dem, jeg hidtil kun rugede over som en Drage, og ved dette vaagnede min Fædrelandskærlighed.« Han var bleven Formand for et Læseselskab paa Lange­ land, og til dette havde han bl. a. købt Øhlenschlægers »Poetiske Skrifter« og mange tyske Bøger. »Øhlenschlægers Skrifter«, siger han, »fandt hos mig et Øre, der var fortroligt med nordiske Toner, og et Øje, der just begyndte at oplade sig for Kristendommens Herlighed og alle Livets store Ge­ stalter (!), samt et Hjerte, som ved et Tordenskrald nys var vaagnet« — Det har sin store Interesse at følge Grundtvigs Optegnel­ ser i Dagbogen om, hvad han læste i de Dage. F i c h t e s Bog om Menneskets Bestemmelse har aabenbart virket paa hans gærende, brusende Sind som en fast, ledende Haand. S c h e 11 i n g s »Bruno«, der udvikler, at Sandhed og Skøn­ hed i Virkeligheden er og bør være eet, at vil man Sandhed uden Skønhed, ender man i den raa Virkelighed, og vil man Skønhed uden Sandhed, ender man i det tomme Skin, gav ham sikkert ogsaa frugtbare Tanker. Han har ligeledes udtalt sig om sin Glæde over »den ham saa kære S c h i l ­ l e r « ; efter hans Mening til Eks. har Schiller gjort en stor og god Gerning ved at tilbageerobre for Tragedien flere hi­ storiske Skikkelser, som det 18de Aarhundrede havde ud­ leveret til komisk Behandling, saaledes »jomfruen fra Orleans«. Den samme Udlevering af alvorlige Emner til komisk Behandling traf Grundtvig i de Dage i et Stykke, der var optaget i Rahbeks Tidsskrift »Minerva« for Maj 1806: »S k ir- n e r s R e j s e , eller Kærlighed, Gudernes Straf«, en Fortæl­ ling af Jens Møller, Lærer ved Slagelse Skole (den senere teologiske Professor). Heri havde Møller forsøgt at behandle et af de gamle Gudekvad som humoristisk Fortælling; og for Grundtvig stod dette som Helligbrøde, hvorfor han straks gav sig i Lag med at paatale det. Dette skete i hans Afhand­ ling » L i d t o m S a n g e n e i E d d a«, der blev optagen i »Minerva’s« Septemberhefte. Denne Afhandling har ikke mindst sin Betydning ved, at den indleder en hel Side af 3*