NFSGrundtvig_1923

62 og den deraf følgende økonomiske Forstyrrelse gav Folk andet at tænke paa. — Hans trofaste Velynder, Biskop Balle, skrev til ham om Bogen: »Den gør megen Opsigt, købes og læses fra Haand til Haand; men Bitterhed, Spot og Trusler giver Genlyd fra Mund til Mund. I Sandhed, ærlige Mand! Saadanne Rystelser synes mig at være tilovers, fordi de for­ volder kun Skade paa mere end een Maade. Jeg faar lidet at høre. Imidlertid hedder det, at Dr. Hornemann *) vil anlægge Sag, og at Jurister opfordrer ham dertil. Flere Modstandere laver sig til —• om blot med Pennen, véd jeg ikke. Fordums Venner skærer Tænder, fordi deres Navne er forbigaaede. En vis Digter har sagt: »Det gør mig ondt, at et saa ypperligt Hoved er gaaet fra Forstanden.« Og hvad lider ikke Deres Venner, Deres Familie, Deres For­ lovede? I Særdeleshed lider jeg — for ubesindig Ros-« Hvad der i denne Sag gjorde Grundtvig mest ondt, var sikkert nok Bruddet med hans Ven, Chr. Molbech. Molbech hævdede, at Verdens Krønike ikke skal skrives fra en positiv Religions Standpunkt; derfor vilde Bogen fra Videnskabens Standpunkt være at betragte som forfejlet, partisk. Den Aand, der raadede i Bogen og i Grundtvigs senere Skrifter, var ikke Kærlighedens Aand; Grundtvig vil dømme hele Verden og synes mere og mere at tabe Kærligheden; og han gør sig til Latter ved sine Domme, f. Eks. over Kant og Schelling. Men hvad der falder Molbech tungest at sige ham, er, at Grundtvigs Djærvhed ikke er ens mod alle. »Du har« — skriver han — »uden Skaansel krænket mange i Fædrelandet; men du er tavs overfor de mægtige.« Som i dette Brev brød ogsaa Molbech offentlig Staven over Grundtvigs Ver­ denskrønike og over hans Behandling af Historien i det hele. Og Grundtvig gav Svar paa Tiltale i et dygtigt Skrift: »K r ø n i k e n s G e n m æ l e « , hvori han med stor Styrke hæv­ der sit bibelske Standpunkt som det eneste, en Kristen kan ind­ tage- »Skal en Kristen skrive Historie, da maa han skrive den bibelsk, kalde al Lærdom, der strider mod Bibelen,, ligefrem og uden Bevis Løgn og Vildfarelse, lade Bibelen dømme, thi ene den har Ret dertil; den er Kristi Statholder paa Jorden.« Til Slutning erklærer han, at han mere end nogen Sinde er Molbechs Ven, hvortil denne vredt svarede, at han mindre end nogen Sinde er Grundtvigs. *) Det var sagt om ham, at han antastede Bibelen, som han var sat til at vogte.

Made with