NFSGrundtvig_1923

80 sendte Baggesen en latinsk Udfordring til en Disputats med dem om Digtekunsten og iøvrigt ikke levnede ham Ære for to Skilling. Da Baggesen stod ene over for den hidsige »Tylft«, rykkede Grundtvig ham til Undsætning, og Baggesen blev jublende glad over, at »Bibelens ensomme Kæmpe« drog i Leding med ham. Grundtvigs første »E r k 1æ r i n g«, der fremtræder som Udtalelse »fra et Antal Videnskabsdyrkere ved Københavns Universitet«, gør gældende, at hele Baggesens Kritik drejer sig om den Paastand, at der i Bogverdenen er saa at sige to Øhlenschlægere: en, som har skænket Danmark »Vau- lundur«, »Aladdin«, »Hakon Jarl« og hvad dertil hører, og en anden, der har skrevet »Ludlams Hule«, »Rejsen« og hvad dermed hænger sammen. Denne Paastand gør Grundtvig til sin, og den udviklede han nærmere i en fortræffelig Afhand­ ling i sit Tidsskrift »Danevirke«, »Om D i g t e r n e B a g g e ­ s e n o g Ø h l e n s c h l æ g e r « . De er begge, hævder han, virkelige Magter i dansk Litteratur; kun Uforstand kan nægte det. Men lægger man Baggesens »Komiske Fortællinger«, »Ungdomsarbejder« og »Labyrinthen« ved Siden af Øhlen­ schlægers »Poetiske Skrifter« og »Nordiske Digte«, saa ser man let, der er en stor Forskel mellem dem, ikke mellem Skæmt og Alvor, komisk og tragisk, men en Grundforskel i Tankegangen. B a g g e s e n betragter nemlig Øjeblikket som det eneste, hvori et fornuftigt Menneske kan sætte sin Glæde og søge sit Liv og sin Lykke, da et tykt Mørke ruger over baade Fortid og Fremtid. Han forguder vel ikke Øjeblikket, som det t i m e l i g kan nydes, men som det kan nydes med A a n d . Ø h l e n s c h l æ g e r søger derimod af al Magt at se ud over den Taage, der dækker Øjeblikket. Liv og Lys sætter han der, hvor Baggesen saa idel Mørke: i det forbi­ gangne og det tilkommende. Mellem disse Synsmaader maatte det vel derfor komme til Kamp; men deraf fulgte ikke, at Digterne selv skulde komme i aaben, personlig Fejde. De er nemlig bedre skikkede til at besynge en levende Kamp end til at føre den. Det saa jo ogsaa en Gang ud til, at de villig vilde er­ kende hinandens Fortrin. Saavel i »Gengangeren« som i det herlige Rimbrev fra Noureddin-Baggesen til Aladdin-Øhlen- schlæger, erkendte Baggesen Øhlenschlæger for en Kæmpebøg paa Parnasset, der kun behøvede at skyde sin Krone i Vejret for at fordunkle selv William Shakespeare. Ganske vist var