NFSGrundtvig_1923

90 Fjerde Søndag efter Paaske gjorde han gældende, at Ordets Tjener skal s n a r t forkynde Ordet som i en kristen Menighed til Oplysning, Trøst og Opbyggelse for de troende, s n a r t bestride Vantro og Vildfarelser, men endelig ikke som noget stort, men som noget smaat, der vel praler med Skin af Visdom, men henvejres ved et Aandepust af Herrens Mund. Pinsedag stillede han overfor hinanden Babelsunderet og Pinseunderet. Da Menneskene i Hovmod og Vantro vilde bygge et himmelhøjt Taarn i en Verdensstad, da nedfo'r Gud i Vrede, forstyrrede deres Værk, blandede deres Tunge- maal og spredte dem overalt paa Jorden. Da Herren der­ imod vilde bygge sit Navn et Hus, sit Folk en Stad, de kunde bo i som Klippeborgen, et Kirketaarn, hvis Spidse i Aanden naar til Himlen, da nedfo’r han i Kærlighed, da samlede han Tungemaalene paa sine Medarbejderes Tunger og udsendte dem til at samle hans adspredte Børn af alle Stammer og Tungemaal til den levende Guds Stad. Tunge- maalenes Enhed er en stor Velgerning, naar Menneskene er gode, en Ulykke naar de er onde. En vidunderlig Lykke er det at høre Guds Ord paa sit Modersmaal! Prædiken med levende Røst bliver altid det første og ypperste, Skriften mest til Ihukommelse og Forsikring. Tiende Søndag efter Trefoldighed holdt han en Prædiken om de to Gange, det fortælles, at Jesus græd. Ved Lasari Grav fældede han Vemodstaarer, fordi Døden er kommen ind i Verden som Syndens Sold. Disse Taarer forkynder hans Barmhjertighed; det er som Frelser, han græder. Ved Synet af Jerusalem græd han over Folkets Forhærdelse, som ej vilde se, hvad der tjente til dets Fred. Det er som Dommer, han græder. Disse enkelte Prøver af hans Prædiken anføres for at antyde Tonen og Præget over hans Forkyndelse i Præstø. Kirken var altid fyldt, naar han prædikede, han selv tit heftig bevæget, saa Taarerne trillede ned ad hans Kinder. Undertiden prædikede han meget længe, saa Degnen efter Aftale maatte minde ham om at holde op, ved at han sagte gik ad Kirkegulvet. Kun een Gang holdt Grundtvig Konfirmation i Præstø med 24 Konfirmander. Dem havde han i Vinterhalvaaret hos sig tre Gange ugentlig — gerne fra Klokken 9 til 3, og dog blev de ikke trætte og følte hverken Sult eller Tørst.