591762745

hvem den tidligere Commandantbolig da skulde til­ lægges. Paa dette Forslag vilde imidlertid Kong Frederik den Syvende længe ikke gaae ind. Deels paastod Kongen, støttet a f Grevinde Danner, at Samlingen var hans p r i v a t e Eiendom, som han havde arvet efter sin Fader og de forudgaaede Enevoldskonger, og deels havde Kongen givet Løfte til Oberstlieutenant Wiirtzen om, at han skulde blive Commandant paa Rosenborg. Ved den første Ordning af Forholdet mellem Civillisten og Staten, som senere fandt Sted, lod Kongen sig dog bevæge til kun at forbeholde sig en eventuel Afgjørelse af, hvorvidt Samlingen skulde være Statseiendom e l l e r et Fideicommis i det kgl. Huus under Statens Control. Endnu inden denne Afgjørelse var truffen, havde Kongen vel, under Over­ hofmarskal Levetzaus Fraværelse i Udlandet, ved et alene af Generaladjudant Schøller parapheret Rescript udnævnt Oberstlieutenant Wiirtzen til Commandant paa Rosenborg, men hverken Overhofmarskallen eller Krigsministeren vilde erkjende, at Wiirtzen var Andet end nominel Commandant, der kunde nyde sin Fri­ bolig, saa Samlingen og Nøglerne til Slottet selv i k k e bleve ham overleveréde. I Henhold til det af Kongen tidligere tagne Forbehold om Rosenborg-Samlingen blev det omsider ved kgl. Resolution a f 14de Juni 1854 fastsat, at Samlingen »skal b e t r a g t e s som det k o n g e l i g e Huse s u a f hænd e l i g e E i endom, a r v e ­ l i g f r a K o n g e t il Konge« , men under Cont ro l a f S t a t en , der tillige skal udrede Udgifterne til den. I denne Anledning fik Samlingen en sæ r l i g O v e r ­ i l s t y r e l s e , bestaaende af en høi Hofembedsmand paa Kongehusets Vegne og een af Ministrene (først