591762745

c

OPTEGNELSER

ROSENBORG-SAMLINGEN

I 25 AAR,

1 8 5 8 — 1 8 8 8 ,

AF

J. J. A. W O R S A A E .

Ifølge Forfatterens Bestemmelse udgivne efter hans Død.

Med 3 Situationsrids af Slottet.

"-"'r-yki

.

- ' •

K JØBENHAVN . A X E L ANDERSENS FORLAG.

1

1886.

ifioM r W

Kjobenliavn. — L Cohens Bogtrykkeri.

Udgiverens Forord.

F o r flere Aar siden meddelte Kammerherre Worsaae mig, at han havde nedskrevet en Beretning angaaende de Omordninger, der i hans Embedstid vare udførte med Hensyn til de danske Kongers kro­ nologiske Samling paa Rosenborg; han tilføjede imid­ lertid, at det ikke var hans Hensigt selv at udgive disse Optegnelser, men at han ønskede, at de først maatte komme for Lyset efter hans Død, og at Ud­ givelsen maatte blive besørget a f Inspektør Carl Andersen, eller, hvis han skulde være død forinden, af mig* Efter Worsaaes Død, der indtraf aldeles plud­ selig og uventet den 15de August 1885 under hans Ophold paa Hagestedgaard, fandtes der i Arkivet paa Rosenborg en med den Afdødes Segl forsynet Pakke med følgende fra forskjellige Tider hidrørende Paa- skrift med hans Haand: O p te gn e ls e r om R o s e n b o r g - S a m lin g e n i 25 A a r , f r a 1 8 5 8 — 1878 , og 1 8 7 8 — 1 8 8 3 . Skjoenkede til Samlingen til frem tidig Opbevaring 1 Arckivet paa Slottet, h v o r de dog maae h e n lig g e uaabnede u n d e r d en n e m in F o r s e g lin g in d t il

IV

e f t e r m in Død . Bestyrelsens Secretær*) anmodes om, i de øvrige Embedsmænds Nærværelse, at bryde Seglene og udtage Manuscriptet, so?n hverken maa u d la a n e s eller overhovedet b o rtta g e s f r a S lo tte t. T il even­ tuel Trykning maa det a f s k r iv es. Rosenborg d. 18 de November 1876 og d. 26 de Ju n i 1883 . J . J . A . W or s a ae. (Nogle Tillæg ere s e n e re vedlagte, d. 10 de November 1877 J . J . A . W.J Denne Pakke blev derefter aabnet paa den af den Afdøde foreskrevne Maade og Manuskriptet over­ leveret til mig som den, der i Henhold til Forordet i samme paa Embedsvegne skulde udgive det, for at jeg kunde afskrive det til Trykning. Spørgsmaalet om, hvad der overensstemmende méd Forfatterens Forord burde ændres eller udelades, har naturligvis ad tjenstlig Vej været forelagt rette Vedkommende til Afgjørelse. Da største Delen a f Forfatterens Ar­ bejde var nedskreven, før mine »Historiske Efter­ retninger om Rosenborg«' udkom, har jeg desuden hist og her maattet rette nogle historiske Unøjagtig­ heder hos Forfatteren, men iøvrigt er hans Text ligesom ogsaa hans Orthographi efter derom udtalt Ønske bibeholdt. og d. 26 de Januar 1878 samt d. 30 te Septbr. 187 § og d. 26 de Ju n i 1883 .

*) Oprindelig havde her staaet: »Min eventuelle Eftermand«, hvilke Ord vare overstregede og rettede til: »Bestyrelsens Secretær«.

V

Idet jeg med Tak til den Afdøde mindes det lange Tidsrum a f 22 Aar, i hvilke jeg, fra 1863 af, har arbejdet under ham ved Rosenborg og i flere Retninger nydt saa megen Opmuntring af ham i min Gjerning dér, maa jeg, for at forebygge mulig Mis- forstaaelse, med Hensyn til dette hans efterladte Skrift gjøre opmærksom paa. at der i den Omstændighed, at jeg efter hans Bestemmelse besørger Udgivelsen heraf, selvfølgelig ikke maa ses en fuldstændig Samstemning fra min Side med Forfatteren i Et og Alt, forsaavidt angaaer hans Udtalelser om Personer og Forhold eller hans Anskuelser i Museumsspørgsmaal. Rosenborg, den 4de Marts 1886. P. Brock.

X

OM

ROSENBORG SLOT

DEN CHRONOLOGISKE SAMLING

I 25 A A R ,

1 8 5 8 - 1 8 8 3 .

A F

J. J. A. WORSAAE.

MANUSCRIPTET MED BILAG TIL FREMTIDIG OPBEVARING " PAA ROSENBORG.

Fo ro rd .

Ved Omordningerne paa Rosenborg Slot i senere Aar har det været Opgaven at udføre Restaurationerne og tildeels Opstillingerne i Værelserne saa fuldstændig i gammel Stiil, at man i Reglen ikke let skulde be­ mærke, at noget Nyt egentlig nu var skeet. Da Erindringen om de foregaaede, væsentlige Forandringer saaledes dobbelt hurtig vilde kunne ud­ vidskes, har man opfordret mig til at nedskrive, hvad jeg efterhaanden her har faaet gjennemført. Jeg har saameget hellere fulgt denne Opfordring, som jeg derved har kunnet bevare adskillige, formeentlig ret betegnende Træk af min Samtid og af de ingenlunde altid lette Forhold, hvorunder jeg har maattet arbeide. Det er en Selvfølge, at der ved en eventuel Offentliggjørelse maa iagttages behørig Discretion med de Navne, som jeg her, efter den samvittigheds- fuldeste Overveielse, har troet at burde anføre til Be­ lysning af de v i r k e l i g e Tilstande. Det er mit Ønske, at Udgivelsen efter min Død skeer ved een a f »Samlingens sagkyndige Embedsmænd, først ved Inspecteur Car l A n d e r s e n , eller, hvis han ikke skulde overleve mig, ved nuværende Assistent Dr. phil. P. B r o c k , som begge have været Vidne til de her skildrede Omordninger, og som ved deres trykte Cata- loger og mundtlige Foreviisning have ydet et væsent­ ligt Bidrag til at gjøre Rosenborg-Samlingen i dens nye Skikkelse kjendt og paaskjønnet i videre Kredse. . Mulig Indtægt af Skriftet tilfalder Udgiveren*). *) Honoraret, som Forlæggeren har givet for Bogen, har Udgiveren . selvfølgelig ikke villet beholde, men skjænket til det paatænkte Monument for Kammerherre Worsaae.

Rosenborg Slot og den chronologiske Samling.

I. Fra 1858 til 1860. Ved min Embedstiltrædelse (15de Mai 1858) som Inspecteur over den chronologiske Samling paa Rosen­ borg var ved Slottets Hovedindgang Po r t a l e n ud til Volden og Muren ved samme i en daarlig, halv falde­ færdig Stand. Brolægningen indenfor laa i Bakker og Dale. Til Høiré og Venstre, heelt over til Slots­ gartnerens Bolig, stode flere høie Stakitter, som af­ lukkede slet holdte Kjøkkenhaver med hosliggende Skure. Fra Endegavlen af Gardens Kaserne, hvortil der fra Slottets Terræn var aaben Passage, gik et .. Plankeværk i lige Linie til Slottets Ringmur, om­ sluttende en .Række Træskure i Kasernegaarden til Opbevaring af Kul og Brænde m. M. Foran Ring­ muren ved Mellembygningen laa en ildelugtende A f­ løbsrende eller Grøft som en sidste Rest a f den her opfyldte Slotsgrav. M e l l em b y g n i n g e n var over­ målet med rød Farve og afstreget med Sort. Vinduerne • vare moderne med Træsprosser og laae i det oprinde­ lige midterste Taarnparti i Flugt med Muren. S l o t s - g a a r d e n , som strax tilhøire var aflukket ved en fra 3 *

4 Slottets Endegavl til Mellembygningen opført høi Mur, var forresten omgivet af gamle, plumpe Træstakitter. Tilvenstre laa et unævneligt Huus med Hjerter i Dørene, bag hvilket saaes en der tidligere begravet Commandant, Major Wilsters Gravmonument. Midt for Slottet stod en kolossal Vandbeholder med Post af Træ. Baade den og det i Tidernes Løb omkring den stærkt forhøiede Terræn skjulte for Beskuerne fra Kongens Have den hele nederste Deel af Slottet, som endnu mere blev skjult ved en for Enden a f Slots- gaarden pp.a en fordums Bastion henliggende, omtrent i Christian den Sjettes Tid opført, men meget forfalden Kjøkkenbygning. Ved Indgangen til Kongens Have ligeoverfor Slottet var desuden endnu paa begge Sider høie Plankeværker. R i n gm u r e n omkring den egent­ lige Slotsplads, paa dennes tre Sider ud imod den gamle, paa de to Sider i senere Tid tilkastede Slots­ grav, var overalt paa Tag og Fag i en ynkelig Til­ stand. Slotsgraven havde intet Tilløb a f frisk Vand, men optog alt Spildevandet fra Gardens Kaserne. S l o t t e t s e l v var ligesom Mellembygningen over­ strøget med rød Farve, derefter sandstrøet og afdeelt med sorte Streger, forestillende Fuger. Men da denne Overmaling, som havde afløst en tidligere graa Farve med store Qvadre, var, paa Grund af de dermed for­ bundne betydelige Omkostninger, udført i tre eller fire Aar, havde de til forskj ellige Tider malede Partier efterhaanden faaet heelt forskjéllige Farver. Alle de moderne Trævinduer med Træsprosser sade i Flugt med Murene. Foran Slottet ud imod Exerceerpladsen fandtes ingen Steenbelægning. Fra Øverst til Nederst trængte Slottet meget stærkt til en gjennemgribende Restauration. Inde i S l o t t e t henstod i S t u e - E t a g e n :

5 S t e e n g a n g e n med hvidtede Vægge og over- hvidtet Stukloft. Paa Væggene hængte endeel gamle Malerier, især Landskaber og Blomsterstykker af middelmaadig Værdi, men i k k e e e t ene s t e h i s t o ­ r i s k Po r t ræ t . I Skabe i Muren med lukkede For­ hængsdøre opbevaredes Kongernes gamle Dragter med Kapper, Trøier, Beenklæder osv. i lange Rækker hver for sig. Traadte man fra Gangen ind i Ch r i s t i an den F j e r d e s A u d i q n t s g em a k , havde man ligefor sig den gamle, tilmurede Kamin, overstrøget med Perlefarve; Gulvet laa som et almindeligt, endog daarligt Brædegulv med Spor af fordums Farve, og Loftsmalerierne vare stærkt medtagne af Ælde og Mangel paa Eftersyn. I Ch r i s t i an den F j e r d e s S o v e v æ r e l s e var et Skab med Kostbarheder (som nu sidder paa Væggen) anbragt i Vinduesblændingen ud imod Indgangstrappen, hvorved det charakteristiske Taamværelse savnede tilbørligt Lys, og hvorved de oprindelige Forhold vare forstyrrede. Ch r i s t i an den F j e r d e s A r b e i d s v æ r e l s e havde, ligesom Audientsgemakket, et simpelt Brædegulv, beskadigede Loftsmalerier og en perlemalet, tilmuret Kamin. De der anbragte Meubler vare tildeels fra Frederik den Tredies og Frederik den Fjerdes Tid. Det ved Siden •deraf henliggende, med hollandske Klinker beklædte T o i l e t v æ r e l s e var fuldstændig skjult og ganske op­ fyldt med al Slags Skramleri. K i r s t i n e Munk s S o v e k amm e r , som ogsaa havde Brædegulv, istedet- for Fliser, stod med sin tilmurede Kamin næsten tomt. I Ma rmo r væ r e l s e t vare alene Kroningsstolene op-, stillede under en smagløs Himmel a f stærkt falmet S*ødt Shirting. Ch r i s t i an den F em t e s r ød e V æ r e l s e havde et meget daarligt Brædegulv, den udmærkede Kamin var tilmuret paa alle Sider, og

6

Loftsmalerieme trængte haardt til Restauration. Skabene, saavel her, som i alle øvrige Værelser paa Slottet, vare fordetmeste perlemalede og stode derved i en skrigende Modsætning til Værelsernes kostbare Decoration. Indvendig vare Skabene malede med Liimfarve, som efterhaanden var afbleget. V i n d e l ­ t r a p p e n , der fører op til Slottets øvre Etager, var raat hvidtet baade paa Væggene og paa Steentrinenes Underside. Forneden havde Hvælvingen, der bar hele Steentrappen, slaaet en farlig Revne (som ogsaa senere, i 1860, maatte fra Kjælderen undermures med en to-Steens Hvælving). P a a f ø r s t e S a l var H a l v d e l e n af V æ r e l ­ s e rne -tilvenstre for »Rosen«, b e n y t t e t a f Mynt - c a b i n e t t e t . Gangen, som førte ind dertil, havde y Brædegulv med hvidtede Vægge og hvidtet Loft. Taarnværelset ved Gangen var et Pakværelse med store Hylder. De to Værelser i Endegavlen havde skandaløs slette Brædegulve, og de tre andre Værelser ud imod Exerceerpladsen havde malede Vægge og hvidtede Lofter. »Rosen«, som stod tom, med perle­ malede Døre og Paneler, med Brædegulv, hvidtet* Loft og hvidtede Vægge, havde mistet den tidligere kvadratiske Form, som den havde havt fra 1724 til 1791, idet man i sin Tid, for at skaffe mere Plads til Classelotteriets Trækninger, som foregik her, havde lagt et Fag til den fra den, tilhøire for Indgangen, ligeoverfor Myntcabinettets Lokale, liggende Side. Begge de Værelser, ud ad imod Exerceerpladsen, som nu (1876) gjemme C h r i s t i a n den S j e t t e s Sager, havde derfor hvert kun eet Fag, ligesom ogsaa S te e n ­ g a ng en bag ved dem var eet Fag kortere og ganske tom og mørk, da det nu (1876) derværende Vindue hørte til »Rosen«. Begge de nævnte Eet-Fags-

7 værelser vare Pakkamre for det kgl. Sølvkammer, med hvidtede Vægge, hvidtet Loft og simple Bræde- gulve. Med Undtagelse a f S p e i l c a b i n e t t e t ved »Rosen«, hvis temmelig forbrændte Speilglas og hvis prægtige Gulv var i en maadelig Forfatning, havde den chronologiske Samling saaledes paa hele iste Sal ikkun 2 Værelser, nemlig det lille Taarnværelse med sin perlefarvede Dør og det store Værelse i Gavlen, hvor F r e d e r i k den F j e r d e s Sager alt da havde fundet Plads. Dengang maatte Christian den Sjettes Sager nøies med en høist tarvelig Opstilling i det lille Taarnværelse, medens alene Gavlværelset var for­ beholdt Erindringerne om Frederik den Fjerde. Begge Værelser havde simple hvide Trægulve. P a a a nd e n S a l kom man igjennem den perle­ malede Dør ind i R i d d e r s a l e n , som overalt mellem Gobelinerne var beklædt med simple, perlemalede Træ-Paneler fra Christian den Syvendes eller Frederik den Sjettes Tid. A f Mangel paa ordentlige Rulle­ gardiner vare Gobelinerne paa den ene Side af Salen meget stærkt a fblegede. Brædegulvet var umalet, dog med svage Spor a f en tidligere bruun Farve. Malerierne i Loftet vare løse og det herlige Stukloft paa flere Steder sprængt af truende Revner, som det ved en senere Reparation viste sig, fordi Hovederne af de Bjælker, som bare Stukloftet, vare raadnede af den fra det utætte Kobbertag indtrængte Fugtighed. I Salens Ende stod den samme Throne som nu (men uden Kroningsstolene), og foran stode de 3 Sølvløver. Vinduerne bag Thronen vare alene blændede med Forhæng. De store Sølvspeile Vare nemlig endnu- Opstillede uden Glas i Christian den Sjettes Taarn­ værelse paa iste Sal. I R e g a l i e k a m r e t midt for Riddersalens Indgang gj emtes Regalierne og en

8

Mængde andre kostbare Sager i to aflukkede Skabe i Muren, hvortil Overhofmarskallen, Finantsministeren og Slottets Commandant hver havde forskj ellige Nøgler, saa alle Tre maatte være tilstede, naar der skulde lukkes op for dem. Iøvrigt indeholdt Værelset i et stort, plumpt, perlemalet Skab Frederik den Femtes og Christian den Syvendes faa Sager. I .det senere P o r c e l l æ n s v æ r e l s e , som dengang, paa Grund at en ved Siden deraf anbragt Trappe op til Taarnet, kun var halvt saa stort, som nu, opbevaredes, ligeledes i et plumpt Skab, Frederik den Sjettes og Christian den Ottendes endnu færre, høist tarvelige Sager. Alene G l a s c a b i n e t t e t var omtrent i samme Tilstand som nu, men baade Gulvet, Dørene og Meubleme trængte til Eftersyn. I T a a r n k am r e n e og paa L o f t e t vare mang­ foldige Sager sammenstablede paa store Hylder. Kost­ bare Porcellæner stode i Kroge og bag Meubler, over­ dækkede med Støv. Stikskorstene, som tildeels vare sprængte, ikke mindst af den stærke Eyring i det kolde Myntcabinet, hvilede tungt paa Lofterne. Kobber­ tagene vare paa flere Steder i daarlig Stand, og Lyn­ aflederen paa det store Taarn alt Andet end be- tryggende. Med Hensyn til den c h r o n o l o g i s k e S am l i n g i Slottet, da var vel en Ordning efter Tidsfølgen alle­ rede for en Deel gjennemført ved en i Aaret 1833 ud­ nævnt Commission, hvori Th om s e n havde havt Sæde. Men paa Grund af den forholdsviis indskrænkede Plads i Slottet (nemlig i Stueetagen 8 Værelser, paa iste Sal 2, foruden Speilværelset, og paa 2den Sal 4,

9 tilsammen ikkun 14 eller 15 fordetmeste smaae Væ­ relser), kunde mange større Gjenstande, Meubler, Ta­ peter, Porcellæner osv., enclnu ikke nedtages fra Pak­ kamrene og udstilles i Værelserne. Hovedformaalet ved den nye chronologiske Ordning, som var skeet fra 1833 til 1836, altsaa endnu under Absolutismen, havde desuden mere været at lade de enkelte Kongers P e r s o n l i g h e d e r træde frem, end at anskueliggjøre den gradevise, cu l t u r h i s t o r j s k e U d v i k l i n g i Dan­ mark fra Christian den Fjerdes Tid til vore Dage. Kjendeligt Præg heraf bar Foreviisningen for Publikum, som fornemmelig gik ud paa at more ved pikante Anekdoter og ved uhjemlede Sagn om Kongernes offentlige og private Liv. En særlig Rolle i denne Henseende spillede den nu henlagte orientalske Laas, som udgaves for at have været anvendt af Christian den Fjerde; til denne Laas findes imidlertid Sidestykker i flere andre Samlinger af orientalske Sager i Europa. Ja det var endogsaa stundom Tilfældet, at Publikum tog Mad og Drikke med sig og frokosterede efter Foreviisningen i Riddersalen. Flere toneangivende Mænd blandt Kunstelskere og Kunstkjendere, som i det Hele med Ligegyldighed eller aabenbar Ringeagt saae ned paa Renaissancens, Rococoens og den nyeste Tids Stiil, betragtede derfor ogsaa altfor ofte den chronologiske Samling som væsentlig indeholdende de afdøde Kongers »gaml e K l æ d e r og Tøf ler« . Det maa heller ikke glemmes, at det første Tilløb til en bedre Ordning af Samlingen indtraf paa en Tid, da det var overordentlig vanskeligt at tilveiebringe selv nogle faa hundrede Rigsdaler til Opstilling og ^orskjønnelse af en Samling. Den nye Ordning, som dog varede i fire Aar, kostede saaledes neppe ioooRdlr. Heri turde det for en Deel finde sin Forklaring, at de

IO

nye Skabe gjennemgaaende vare bievne saa simple og saa lidt svarende til de omgivende Værelsers Stiil, og at Opstillingerne i det Hele lode overmaade Meget tilbage at ønske. Særlig uheldigt var det, at de mærkelige gamle Dragter vare afsondrede fra de samtidige Gjenstande i Værelserne og ophængte i Steengangen som Klæder i en Skrædderboutik. At iøvrigt Samlingen i 1858 var i en ualmindelig forsømt Tilstand, havde sin naturlige Grund deri, at den i samfulde 7 Aar havde henstaaet uden Bestyrelse og i disse Aar saagodtsom ganske uden Pengetilskud fra det Offentlige. Indtil Oberstlieutenant, Comman- dant Somme r s Død i Aaret 1851 havde Samlingen været henlagt under Slottets militære Commandant, der for Samlingens Vedkommende sorterede ligesom Fuldmægtigen (Stouenberg), hvem ikkun Foreviis- ningen for Publikum paahvilede, under det kgl. Over­ hofmarskallat. A f det saakaldte »Regaliefond«, der i sin Tid var dannet ved Salget af et gammelt Guld- taffelservice og andre kostbare Gjenstande fra Rosen­ borg, og som længe udredede alle Udgifterne til de kgl. Samlinger, var der, paa Grund a f dets Oprindelse fra Rosenborg, s æ r l i g ved kgl. Resolution sikkret den chronologiske Samling en aarlig Indtægt til Con- servation og Forøgelse af 600 Rdlr. Men efter Sommers Død nedsatte Regjeringen en Commission for at tage under Overveielse, om ikke 'Samlingen burde rettere have en videnskabelig Bestyrelse som de øvrige offentlige Samlinger. Commissionen, hvori bl. A. Over- hofmarskallen (Levetzau) og Krigsministeren (Hansen) havde Sæde, nedlagde ogsaa Forestilling om, at den militære Commandantpost maatte ophæves, og at Samlingen maatte erholde en videnskabelig Bestyrer,

hvem den tidligere Commandantbolig da skulde til­ lægges. Paa dette Forslag vilde imidlertid Kong Frederik den Syvende længe ikke gaae ind. Deels paastod Kongen, støttet a f Grevinde Danner, at Samlingen var hans p r i v a t e Eiendom, som han havde arvet efter sin Fader og de forudgaaede Enevoldskonger, og deels havde Kongen givet Løfte til Oberstlieutenant Wiirtzen om, at han skulde blive Commandant paa Rosenborg. Ved den første Ordning af Forholdet mellem Civillisten og Staten, som senere fandt Sted, lod Kongen sig dog bevæge til kun at forbeholde sig en eventuel Afgjørelse af, hvorvidt Samlingen skulde være Statseiendom e l l e r et Fideicommis i det kgl. Huus under Statens Control. Endnu inden denne Afgjørelse var truffen, havde Kongen vel, under Over­ hofmarskal Levetzaus Fraværelse i Udlandet, ved et alene af Generaladjudant Schøller parapheret Rescript udnævnt Oberstlieutenant Wiirtzen til Commandant paa Rosenborg, men hverken Overhofmarskallen eller Krigsministeren vilde erkjende, at Wiirtzen var Andet end nominel Commandant, der kunde nyde sin Fri­ bolig, saa Samlingen og Nøglerne til Slottet selv i k k e bleve ham overleveréde. I Henhold til det af Kongen tidligere tagne Forbehold om Rosenborg-Samlingen blev det omsider ved kgl. Resolution a f 14de Juni 1854 fastsat, at Samlingen »skal b e t r a g t e s som det k o n g e l i g e Huse s u a f hænd e l i g e E i endom, a r v e ­ l i g f r a K o n g e t il Konge« , men under Cont ro l a f S t a t en , der tillige skal udrede Udgifterne til den. I denne Anledning fik Samlingen en sæ r l i g O v e r ­ i l s t y r e l s e , bestaaende af en høi Hofembedsmand paa Kongehusets Vegne og een af Ministrene (først

12

Fællesministeren, senere Finantsministeren og tilsidst Kultusministeren) paa Statens Vegne. Alligevel hengik endnu fire Aar, inden Samlingen fik nogen ny Bestyrer, hvilket havde til Følge, at den mere og mere forfaldt, især efter at Rigsraadet for­ længst havde benyttet Vacancen til at stryge paa Budgettet de Samlingen tidligere saa bestemt tilsagte 600 Rdlr. aarlig. Forskjellige mærkelige Ansøgere, der alene vilde have Indtægten af Samlingens Fore­ visning, meldte sig nu til den ledige Inspecteurpost, blandt hvilke især Professor Overskou var farlig, fordi Grevinde Danner, som nøie kjendte ham fra sin Tje­ nestetid ved Theatret, havde taget ham under sin specielle Beskyttelse. Det var ene og alene det nær­ mere personlige Forhold, hvori jeg i en Række af Aar var kommet til Frederik den Syvende som Prinds og som Konge, deels ved Commissionen for Oldsagers Opbevaring, deels ved Omordningen af hans private Samlinger og ■ endelig ved antiqvariske Reiser og Undersøgelser med ham, som jeg tilsidst kunde takke for, at Kongen, under Paavirkning af Overhofmarskal Levetzau og Cabinetssecretær Trap, under 16de De­ cember 1857 rescriberede »Ministeren for Monarchiets fælles indre Anliggender« (og »den chronologiske Sam­ lings Bestyrelse«) saaledes: »Vi ville allemaadigst have Dig tilkjendegivet, at det er Vor Villie, at Sagen angaaende Forvaltningen af Rosenborg Slot og Besættelsen af en Inspecteurpost ved den derværende chronologiske Samling snarest bringes til Afgjørelse, og ville Vi derhos have Dig meddeelt de Grundtræk, hvorefter Vi ønske at see disse Sager ordnede: , Forvalterposten vil fremtidig være at ophæve;

*3

Commandanten overdrages det at varetage de egentlige Forvalter-Forretninger, Foreviisningen af Samlingerne dog derunder ikke indbefattet; Inspecteurposten ved den chronologiske; Samling overdrages Professor Worsaae med fornøden Assi­ stance, navnlig af Assessor Læssøe, ved Foreviisningen; Revisionen af Professor Worsaaes Regnskaber over­ drages til Revisor ved Kunstsamlingerne, medens Decisionen udføres af den chronologiske Samlings Bestyrelse. Vi forvente Allernaadigst Din nærmere aller­ underdanigste Beretning herom, efter at Du har con- fereret med den chronologiske Samlings Bestyrelse, hvilken Vi under Dags Dato have communiceret nær­ værende Rescripts Indhold. Befalende Dig Gud. Givet paa Christiansborg den 16de December 1857. Frederik R.« Den tidligere, mangeaarige Forvalter ved Slottet, Stouenberg, havde nemlig forinden ønsket, paa Grund a f Alder og Svagelighed, at faae Afsked og fungerede endnu kun saalænge, indtil Samlingens nye Bestyrelses­ forhold bleve ordnede. Dette skete først fem Maa- neder efter Udstedelsen af det ovennævnte Rescript, idet Hs. Maj. unde-r 1 5 d e Ma i 1858 definitivt ud­ nævnte mig til Inspecteur for Samlingen og Assessor Læssøe til Assistent ved Foreviisningen. Læssøp fik fri Bolig i Mellembygningen efter Stouenbergs Afgang, hvorimod jeg først ved kgl. Resolution af 5te November 1858 efter Wurtzens indtrufne Død og Commandant- fiostens endelige Inddragelse fik 'Commandantboligen anviist som Embedsbolig. Læssøe overdroges det samtidig at udføre Forvalterforretningerne ved Slottet.

14

(Senere

26de Februar 1866 — fik jeg Titel af »Di­

recteur« og Læssøe af »Inspecteur«. )

Efter en Ventetid af syv lange Aar stod jeg saa­ ledes som Inspecteur for Samlingen, men ligeoverfor mange og store Vanskeligheder, som forøgedes ved en i bureaukratiske og literære Kredse temmelig ud­ bredt, men af mig endnu ikke opdaget Misundelse og tilmed ved Uvillie fra Grevinde Danners Side, som ikkun høist ugjerne havde seet Rosenborgs Skatte, og deriblandt navnlig Kronjuvelerne, komme under Statens Control. Jeg havde store Planer om en fuldsteendig Omordning og Udvidelse af den i saa mange Aar til sig selv overladte Samling, men foreløbig havde jeg ikke en eneste Skilling dertil. Snart efter min An­ sættelse fik jeg imidlertid alt for 1858—59 bevilget til Samlingen a f Rigsraadet 600 Rdlr., deri dog indbefattet Budets Lønning 250 Rdlr., foruden et extraordinært Beløb af 2000 Rdlr. til min forehavende nye Omordning af hele Samlingen. Læssøe var i Førstningen alvorlig syg, saa jeg ganske alene, indtil Cand. phil. Carl Andersen i Juli 1858 ansattes som Assistent, maatte overtage Foreviisningen for Publikum, paa samme Tid som jeg skulde Stykke for Stykke modtage Samlingen, der nu, først fra Sommers forlængst.sluttede Dødsbo, behørig afgaves og overleveredes til mig ved en af Ministeriet nedsat Commission, hvis Arbeider varede i flere Maaneder. Denne Commission, som begyndte sit Hverv den 16de Juni 1858, bestod af Fællesminister U n s g a a r d , Overhofmarskal L e v e t z a u eller paa hans Vegne Hofinspecteur, Justitsraad S a l l y , Kam* merraad He r b s t , Inspecteur ved Museet for Old

15 sager, og Juvelererne P r a h l og Dide r i chs en . Mi­ nisteren og Overhofmarskallen vare kun tilstede ved enkelte Leiligheder, navnlig da de to Regalieskabe bleve oplukkede, og da de i sin Tid efter Christian den Ottendes Død a f Enkedronning Caroline Amalie afleverede Kronjuveler bleve udtagne af de forseglede Kasser, hvori de siden havde henstaaet urørte. Ved Kassernes Aabning var tillige Enkedronningens Hof­ chef, Kammerherre, Greve B l i i c h e r -A l t o n a tilkaldt. Protokoller optoges over de egentlige Regalier og Kronjuveler, som fremdeles skulde holdes under særlig Forvaring, men dog paa en mere tilgjængelig Maade end før, medens forskjellige andre, i Regalieskabene hidtil aflukkede Kostbarheder foresloges til Fordeling i den chronologiske Samling, hvilket ogsaa senere approberedes. • Efter den endelige Overlevering tog jeg strax med saa megen Iver fat paa Omordning af alle ydre og indre Forhold ved Rosenborg, at Thomsen, der forresten deelte mine Tanker om Rosenborg-Samlingens Fremtid* især naar Myntcabinettet bortflyttedes, og Kunstmuseet engang blev opløst, advarede mig imod at gaae for rask frem, at ikke mine Planer skulde møde for stærk Modstand. »Erfaringen havde tilfulde lært ham, hvor let man ved Virkelyst og Energi kunde skabe sig Utak og Fjendskab«, Noget, jeg senere ofte har maattet sande. Men jeg meente at burde benytte de gunstige Forhold, som Kongens velvillige Interesse og mine mange Bekjendtskaber i Hof- og Regjerings- kredsene frembød. Havde jeg fulgt Thomsens Cunc- tator-System, vilde jeg siden neppe saa let, maaskee afdrig, have naaet, hvad jeg uopholdelig fik gjennemført. Til Lykke var nemlig min Ungdomsven F r. K r i e g e r , som trods vore forskjellige politiske An

skueiser aldrig har svigtet mig, netop dengang Finants- minister og i denne Egenskab Chef for Slotsbygningen og dens Omgivelser. Da han i 1858 eller i Begyn­ delsen a f 1859 en Dag besøgte mig paa Slottet, viste jeg ham, at man var ifærd med at rejse Stilladser til en temmelig kostbar Restauration af den uheldige Kjøkken- bygning, istedetfor at saavel denne som flere andre, Slottet vanzirende Bygninger, Plankeværker og Sta­ kitter burde nedrives, hvorved Staten fremtidig vilde spare mange Penge til Vedligeholdelser, og hvorved en smuk Udsigt til Slottet fra Kongens Have vilde kunne vindes. Krieger sagde Intet, men Dagen efter kom der Ordre fra Finantsministeriet, at Restaurationen skulde standses ved Kjøkkenbygningen, og at saavel denne som de andre, til et særeget, unævneligt Brug nærliggende Smaahuse skulde sælges- ved Licitation til Nedbrydning, hvorhos Stakitter, Plankeværker, Muren mellem Slottet og Mellembygningen, den store Vandbeholder foran Slottet m. M. skulde fjernes. I de ommeldte Smaahuses Sted opførtes en lille Til­ bygning til Mellembygningen ud ad imod Exerceer- pladsen. Endnu i samme Sommer (1859) foregik Ned­ brydningerne, og lige før Krieger tog sin Afsked som Finantsminister, bevilgede han en Sum a f c. 600 Rdlr. til Planering af Pladsen foran Slottet og til Anlæg af Plæner og Gange deromkring, efterat jeg havde givet Afkald paa 4 af de fem Haver, som forhen havde været tillagte min Embedsbolig, og som havde hindret Publikum i at spadsere frit omkring Slottet, hvilket nu blev muliggjort og tilladt. Efter Overeenskomst med Slotsgartner Petersen blev Plankeværket ved Slotshavens Indgang paa den ene Side over ad mod Slottet nedbrudt, for fra Haven at aabne Udsigt til Slottets Fa9ade, men da Haven manglede Penge til

17 at reise et nyt, om end nok saa lavt og billigt Stakit i Stedet derfor, formaaede jeg Krieger til at l a ane Slotshaven eet af de høie Stakitter, som vi havde nedrevet ved Slottet; thi han ansaae sig ikke bemyn­ diget til uden Videre at a f s t a a e til det særlige Kongerige, hvorunder Haven sorterede, Stakitter, som dengang endnu tilhørte Fællesstaten (!). Dette altfor høie Stakit fik jeg igjen i 1864 en særlig Bevilling til at lade gjøre lavere. Den samme levende Interesse, Krieger havde viist for Rosenborg og mine Arbeider der, gik i Arv til hans Eftermand i Finantsministeriet F e n g e r , under hvis imødekommende og kraftige Styrelse mange vigtige Forskjønnelsesarbeider efter- haanden kom til Udførelse. Men endnu inden Rosenborgs Omgivelser under­ gik (i 1859) saa væsentlige Forandringer, havde jeg (i 1858) paabegyndt den indre Omordning a f Sam­ lingen, som efter mit Forslag nu under 28de December 1858 havde faaet Navn af »De danske Kongers chro- nologiske Samling«. En nødvendig Forudsætning for Regaliernes Udstilling i Regaliekamret, for Opret­ telsen, som jeg havde paatænkt, a f et Porcellænscabinet ved Riddersalen som Pendant til Glascabinettet, og for Ordningen af den egentlige chronologiske Samling i- Slottets to nederste Etager, var at skaffe saa megen Plads paa iste Sal, at Sagerne fra Frederik den Femte til Christian den Ottende kunde fra deres tidligere Opbevaringssteder ved Riddersalen nedflyttes der. Til den Ende formaaede jeg Slottets Bygmester, nu afdøde Etatsraad K o r n e r u p , til at lade mig, paa Bygningscontoens Bekostning, udflytte et Skillerum nfellem »Rosen« og Sølvkamrets tidligere to Eetfags Pakværelser, hvilke Overhofmarskal L e v e t z a u med særdeles Velvillie havde rømmet og afstaaet mig til 2

i8

Samlingen. Ved denne Ledighed bragtes »Rosen« tilbage til den tidligere kvadratiske Form, som den havde havt fra 1724 til 1791, Steengangen ind til Frederik den Fjerdes Værelse fik den Længde, den havde havt i bemeldte Tidsrum, og derved Lys fra det tillagte Vinduésfag, medens det ene af Sølvkam­ rets Værelser, nærmest »Rosen«, blev et To-Fags Værelse. Efterat de to nye Værelser vare istandsatte, rigtignok saa tarveligt som muligt, bleve (i 1859) Frederik den Femtes Sager nedflyttede i det mindste Eet-Fags Værelse, altsaa ligeoverfor Christian den Sjettes Taarnværelse, medens Christian den Syvendes, Frederik den Sjettes og tildeels Christian den Ottendes Sager, hvoraf flere dog maatte pakkes hen, fik Plads i det større Værelse, nærmest ud ad imod »Rosen«. En uafbrudt chronologisk Rækkefølge for de for- skjellige Kongers Værelser fra Christian den Fjerde til Christian den Ottende var saaledes f o r e l ø b i g naaet. Den videre Udvikling, navnlig med Værelsernes Decoration og Sagernes nøiagtigere Ordning efter de forskjellige Tiders Stiil, maatte vente, indtil Myntcabi- nettet engang kunde blive bortflyttet, og den af det optagne halve Deel af Slottets første Sal kunde komme Samlingen til Gode. Om Ønskeligheden heraf havde Kongen ved sine jævnlige Besøg, paa Slottet selv overbeviist sig. Han udstedte derfor, trods mine Be­ tænkeligheder, under 17de Februar 1859 Rescript til Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet med Ordre til snarest at sørge for Myntcabinettets Bortflytning, baade for at vinde Plads i Slottet og for at hindre Brugen af Ild og Lys i samme. Efter gjentagne Forestillinger til Ministeriet og Rigsraadet havde jeg imidlertid været saa heldig at faae bevilget for 1860—1862 først et forhøiet fast Tilskud

*9

1 , ^ til Samlingen af 600 R d l r . a a r l i g foruden 40oRdlr. aarlig til 2 Bude og derhos for 1860—1861 en ny extraordinær Sum af 1000 Rdlr. til Fuldendelsen af Samlingens Omordning. Ved Hjelp af en ung, meget duelig Mand, den nuværende Conservator ved det Oldnordiske Museum S t e f f e n s e n , kunde jeg derfor med Kraft iværksætte de mangfoldige Omflytninger a f Dragter, som nu fra Steengangen i Stueetagen bleve fordeelte i de forskjellige Kongers Værelser, af Tapeter, Guldlæder, Meubler, Malerier, tildeels hentede fra Lotterne, og mindre Gjenstande. Saagodtsom i hele Samlingen bleve Skabe og Montrer til disse Gjenstande forandrede og forede med rødt Fløiel, hvortil Lofts­ kamrene afgave det fornødne Stof, eller anskaffede af Nyt, hvorhos de i hvert Værelse bleve i Form og Farve lempede efter Tidernes og Værelsernes vexlende Stiil. De meest paatrængende, temmelig kostbare Restaurationer af Malerier i Samlingen var Billed­ galleriet saa velvilligt at overtage. I Christian den Fjerdes Audientsværelse maatte de i Panelet værende Skabe tages i Brug, bl. A. for at faae en passende Plads til Sagerne fra de ældre Konger forud for Christian den Fjerde. En betydelig Forøgelse til denne i nd l ed end e A f d e l i n g i S am l i n g e n var nemlig tilkommen saavel fra de forhen aflukkede Regalieskabe, som fra forskjellige andre Steder. Kong Frederik den Syvende havde saaledes afgivet hertil en Guldfingerring med en Turqvoise, som blev funden i ..Frederik den Andens Kiste i Roskilde, dengang Kisten i Aaret 1857 blev aabnet i Anledning af dens Restauration. Ved dens høitidelige Aabning, som skete i Overværelse af Kongen og Prinds Christian, vor nuværende Konge, foruden af et stort Følge, var ogsaa jeg tilstede for at lede Undersøgelsen. Da jeg 2* f V

20

fandt Ringen, som laa ved Ligets Side, tog Kong Frederik den, satte den paa sin Finger og sagde: »Den vil jeg beholde«. Forinden Kisten skulde lukkes, spurgte jeg imidlertid i al Ærbødighed Kongen, om han ikke befalede, at jeg skulde nedlægge Ringen, hvor jeg havde optaget den. Kongen svarede bestemt »Nei«. Men da jeg vedblev halvhøit, vendende mig nærmere til Kongen : »jeg tør altsaa, efter Deres Majestæts Ordre, lade Kisten e n d e l i g lukke uden Ringen«, fixerede Kongen mig skarpt og svarede hurtigt: »Ja, thi jeg har bestemt, at Ringen fremtidig skal opbevares paa Rosenborg«. Senere leverede Kongen mig Ringen, saavidt jeg mindes under et af mine Ophold hos ham paa Frederiksborg. Til Uvillie over min Optræden i Roskilde mærkede jeg Intet. Ved den nye Ordning paa Rosenborg, som skulde søge, for hvert Tidsrum- at give et anskueligt og fyl­ digt culturhistorisk Billede, viste sig dog en beklagelig Mangel paa Meubler, i Særdeleshed fra Christian den Sjettes Tid til vore Dage. Da Kongen, hvis kjendelig tiltagende Interesse for Samlingen jeg stadig nærede og styrkede, gav mig Tilladelse til paa Slottene at eftersøge charakteristiske Gjenstande, som ikke vare brugelige for Hoffet, anstillede jeg Undersøgelser paa Frederiksborg, fra hvis Lofter jeg strax i 1858 fik endeel ret mærkelige Malerier, Fredensborg, Christians­ borg og Frederiksberg, hvorved jeg ganske uskyldig (1859) kom i saare vanskelige Forhold. Spørgsmaalet om en Opgjørelse i det Enkelte mellem Civillistens og Statens Inventarier, som for- gjæves havde været bragt paa Bane a f flere Ministre, var paany og med Held optaget af F e n g e r , saa- meget mere som Slotsinventarierne øiensynlig stærkt formindskedes ved Meubleringen af Jægerspriis og de

21

andre af Grevinde Danner beboede eller indkjøbte Eiendomme. Navnlig var hele Inventariet fra Odense Slot gaaet tabt for Staten, idet Kongen reent ud havde erklæret det for sin private Arvelod og ladet det føre over til Kjøbenhavn og derefter skjænket det til Grevinden. Uden at ahne dette Sidste, som endnu >vaf en dyb Hemmelighed, spurgte jeg en Dag paa Christiansborg en af Slotsbetjentene, om ikke den Stol, hvori Frederik den Fjerde var død paa Odense Slot, var kommet hertil. Han svarede, at den var paa Grevindens Pulterkamre, men at jeg . vist let kunde faae den til Rosenborg, naar jeg bad Kongen eller Grevinden derom. Jeg mærkede strax Uraad og sagde, at han ikke skulde bryde sig videre derom. Men Betjenten, som var een af Grevindens Øientjenere, meldte det samme Dag til hende, som i stor Op­ hidselse øieblikkelig lod- mig kalde. Hun udtalte sin F'orbauselse over, at jeg vidste, hvad der fandtes paa hendes Pakkamre. Da jeg rolig forklarede hende Sammenhængen, svarede hun meget spodsk, at et saadant historisk Stykke selvfølgelig burde være paa Rosenborg, og at Kongen, som jo om nogle Dage havde beordret mig til Frederiksborg, vist ikke vilde forholde mig den. Ved min Ankomst til Frederiksborg betroede Ad­ judanten mig, at Kongen Dagen i Forveien ved Taflet havde udtalt sig i de stærkeste Udtryk imod mig, fordi jeg gik og snusede i hans private Gjemmer. Han skulde lære mig at holde min Næse borte fra det, og havde Nogen af, hans Omgivelser meddeelt mig Oplysninger, skulde han skee en Ulykke. Da jeg kom ind til Kongen, udbrød han: »forinden vi gaae til vore Forretninger med Oldsagerne, maa jeg vide, hvem der har sagt Dem Besked om Frederik den Fjerdes t

22

Stol«. Jeg forestillede ham da, at Hs. Maj. selv havde tilladt mig at samle saadanne almindelig bekjendte hi­ storiske Stykker fra de kgl. Slotte, og at jeg selvfølgelig, forsaavidt Stolen, hvad jeg efter Odense Slots Rømning maatte formode, var kommet hertil, vilde have forelagt mit Andragende om dens Afgivelse til Rosenborg for Hs. Maj. til allerhøieste Resolution. Havde jeg handlet urigtig i at benytte Hs. Maj. tidligere naadige Tilladelse, bad jeg Hs. Maj. tilgive min Misforstaaelse. Kongen svarede: »er det det Hele, ja saa kom nu og sæt Dem ned, lad os tale om Andet«. I det Samme traadte Grevinden,' som havde luret ved den halv- aabne Døry ind i Værelset og bød mig særdeles venli g:, »Velkommen til Frederiksborg«. Men Stolen fik jeg aldrig, og fra det Øieblik betragtede hun mig som en mistænkelig Person, med hvem hun maatte holde skarpt Udkig, hvori hun ogsaa fra en anden Side snart skulde blive bestyrket. Den Mand, som egentlig ganske en passant havde talt til mig om den oftnævnte Stol, var Hofinspecteur, Justitsraad Sally, Levetzaus Secretær, der endnu paa den Tid var velvillig sindet imod mig og Rosenborg- Samlingen. Jeg hørte senere, at man havde havt Mistanke netop til ham, som havde ført Odense-Sagerne herover, og at han strax, hvis jeg havde røbet ham, skulde have havt Afsked, da Grevinden, som begyndte at. føle sig ængstelig ved Fengers truende Statsinven- tarie-Commission (der definitivt nedsattes 1860), vilde statuere et Exempel. Havde Sally vidst, at jeg saa­ ledes havde reddet ham, vilde han maaskee neppe der­ efter have stillet sig til mig, som han gjorde. Hans Vrede imod mig opstod’ deraf, at jeg ikke havde kunnet bevirke, at Krieger bevilgede ham et Extra- honorar for hans Deelagtighed i Rosenborg-Sam

23

lingens Aflevering fra Overhofmarskallatet til den nye Overbestyrelse og mig, til hvilken Aflevering han ogsaa unægtelig, hvad Krieger urgerede, som Expe- ditionssecretær i Overhofmarskallatet var paa Embeds- vegne ligefrem forpligtet. Han var dernæst ikke fri for Misundelse over den Yndest, Kongen viste mig, øg var især vred over, deels at Bestyrelsen for Sam­ lingen var gledet ud af Overhofmarskallatets eller, som han meente, »hans« Haand og var gaaet over til Fællesministeren, deels at der nu ved Samlingen skete flere Omordninger og Forskjønnelser end »i h an s Tid«. Den første Virkning af hans forandrede Sindelag sporede jeg ved nogle af mig foreslaaede Afleveringer til Rosenborg fra Frederiksberg Slot, hvor han i egen Person havde udsat og allerede til Auction numme­ reret en heel Deel gamle kongelige Meubler, blandt hvilke flere vilde have stor Værdi for Rosenborg. Levetzau, som altid gjerne støttede mig, kjørte selv med mig til Frederiksberg, $g approberede derefter mit indgivne Forslag om Afleveringerne. Men da Sagerne senere vare restaurerede og efter at være op­ stillede udgjorde virkelige Prydelser for Rosenborg- Samlingen, fortalte Sally almindelig, ogsaa til Grev­ inden og Hoffet, at jeg til Skade for Hofholdningen »p 1 y nd r e d e« de kgl. Slotte for de smukkeste og værdi­ fuldeste Meubler!, hvilket efter det ovenfor Passerede fandt et villigt Øre hos Grevinden, dog, saavidt jeg kunde mærke, ikke hos Kongen, som oftere besøgte Rosenborg og udtalte sin særdeles Tilfredshed med Arbeidernes Gang. Langt misligere blev min Stilling ligeoverfor Grev­ inden ved Frederiksborg Slots den 17de December 1859 indtrufne ulykkelige Brand. Strax efter Kongens t

2 4

Ankomst til Kjøbenhavn lod han den 18de December om Morgenen Thoms en og mig kalde for at udtale sin Sorg over det uerstattelige Tab, han og vi Alle havde lidt. Mærkeligt nok syntes dog hans Sorg næsten at være størst over Tabet af hans egen, til­ visse udmærkede Oldsagsamling. Han beordrede mig til næste Morgen at reise til Frederiksborg for at er­ holde en Oversigt over, hvad der var reddet. Med Conservatoren ved Billedgalleriet P e t e r s e n og min stadige Hjelper S t e f f e n s e n reiste jeg den 19de til Frederiksborg og gav allerede Kongen behørig Mel­ ding om de reddede Sager den 20de om Morgenen, hvorefter Kongen tilsagde Thoms en , T r a p , Conser- vator ved Billedgalleriet P e t e r s e n og mig til at drikke The hos sig om Aftenen for at aftale, hvad der videre burde skee. Det var tunge Dage for det hele Folk og dobbelt tunge for de Mange, der særlig havde glædet sig over det stolte Slot og de rige Skatte fra Fortiden, som det gjemte; alene henved 600 historiske Portrætef vare bievne et Rov for Luerne, medens ikkun 250, og ingenlunde af de bedste, vare reddede. Men i Sorgen blandede sig tillige en stærk Harme over den Ligegyldighed, man af oeko- nomiske Grunde, der tillagdes Grevinden, havde viist for Bevaringen a f Slottet. Da Trap, som altid var min hemmelige og trofaste Forbundsfælle, med mig var enig i, at noget Særeget maatte gjøres for at berolige Folkestemningen og for at bevare de reddede Sager, som ellers let kunde blive førte til Jægerspriis, bleve vi enige om, at jeg skulde øieblikkelig gjøre Udkast til et Rescript, hvori Kongen befalede, at ikke alene de vigtigste paa Frederiksborg reddede, men ogsaa paa de andre kgl. Slotte værende Portræter og Meubler, som erindre om Kong Christian den Fjerde

25 og det kgl. Huus, fremtidig skulde bevares i Sam­ lingen paa Rosenborg, og hvori Kongen tillige be­ falede Sikkerhedsforanstaltninger for Rosenborg Slot ved Udvidelse af det samme omgivende Terræn, eventuelt i Tiden med Tillæg af den hele Exerceer- plads, det gamle Hovedparti af Slottets Have. Det stod nemlig klart for os, at man i R o s e n b o r g ma a t t e s ø g e at' s k a f f e det d a n s k e F o l k en S l a g s E r s t a t n i n g og T r ø s t for , h v a d der paa F r e d e r i k s b o r g v a r g a a e t tabt . Trap afskrev mit Concept og paatog sig at forelægge Rescriptet for Konge,n, som da formeentlig vilde overraske mig med det om Aftenen ved Theen. Kongen greb med Glæde den i Rescriptet udtalte Tanke saavelsom Ideen om Overraskelsen; Trap og jeg spillede vore Roller uden at blive opdagede, uagtet det under Traps Oplæsning af Rescriptet kneb stærkt for os Begge, Grevinden turde ikke under den stærkt be­ vægede, for hende saa ugunstige Folkestemning røbe sin Uvillie, og gamle Thomsen, som Intet ahnede, var nær faldet ned af Stolen af Forbauselse. Saaledes lykkedes det at tilveiebringe Rescriptet af 20de December 1859, som vakte almindelig Tilfreds­ hed i Publikum, og som skulde blive af gjennem- gribende Betydning for Rosenborg-Samlingens Ud­ vikling. Det er den første og sidste Intrigue, hvori jeg har taget Deel, men, som jeg troer, for en god Sags Fremme. Den nærmeste Tid viste ogsaa ganske rigtig, at der havde været stor Fare, ja at al Fare endnu ikke var forbi. Efter Kongens Ordre var jeg, som ovennævnt, den 19de December reist paa den ualmindelig speilglatte Landevei til Frederiksborg, hvor jeg ved det første Syn af den rygende Brand­ tomt havde grædt mine modige Taarer. Alle Taarne «

26

og Tage vare faldne paa Hovedfløiene, og Luerne slikkede endnu de aabenstaaende Mure. Med største Omhu bleve dengang de reddede Malerier og Meubler allerede samlede og Lister optagne over de Gjenstande, som jeg stille haabede, maatte føres til Rosenborg. De fleste Malerier, (omtrent 250) hørte imidlertid ikke til det egentlige Slotsinventarium, men til en særegen under Kultusministeriet henlagt historisk Portræt­ samling, som kun havde havt Plads paa Slottet. Det var. derfor strax blevet bestemt, at de fleste af disse Portræter skulde føres til Kjøbenhavn for at restau­ reres ved Billedgalleriet. Min Plan var (jet nemlig tillige, at de vigtigste historiske Portræter ogsaa fremtidig skulde forenes med Samlingen paa Rosen­ borg. ' Efter Udstedelsen at Rescriptet modtog jeg alt den 21 de December gjennem Finantsministeriet Ordre til at foretage de »i saa Henseende fornødne Under­ søgelser«. Men da dette var skeet forud (den 19de), og da jeg ansaae det for rettest uopholdelig at bringe de vigtigste reddede Sager i Sikkerhed til Rosenborg, i al Fald f o r e l ø b i g , udfærdigede jeg under 22de December en Skrivelse til Ritmester, Slotsforvalter Gyllich i Frederiksborg med Bemyndigelse til efter en vedlagt Liste at udlevere S t e f f e n s e n , hvad jeg ønskede sendt til Rosenborg. Paa Grund af det skrække­ lige Føre og de nødvendigste Forberedelser udsattes Steffensens Reise og Transporten til efter Juledagene, og jeg selv reiste Dagen før Juleaften til mine Sviger­ forældre paa Hagestedgaard ved Holbæk for at tilbringe Helligdagene der. Men tidlig første Juledags Morgen modtog jeg ved Iilbud fra Roskilde en Skrivelse fra Thomsen, hvori han i al Hemmelighed meddeelte mig, at han fra sikker Kilde vidste, at »der var Allarm

27 i Leiren«, og at Sally var i fuld Virksomhed, hvoraf jeg øieblikkelig saae, at Grevinden vel for Popularitets Skyld vilde have Rescriptet staaende paa Papiret, men at hun vilde forekomme og hindre dets Udførelse, hvilket strax efter Rescriptets Udstedelse var blevet mig spaaet fra flere Sider. Samme Dag reiste jeg derfor til Kjøbenhavn og derefter uopholdelig anden Juledag til Frederiksborg, hvorfra jeg nogle Dage derpaa lod kjøre flere Vognmandslæs med de af mig tidligere mærkede Meubler m. M. til Rosenborg. Grevinden rasede, og Mange spaaede mig alle Ulykker. Men jeg meldte strax Ministeren, hvad jeg havde gjort, og baade han og Trap -lovede mig den kraftigste Assistance. Ikke længe efter fik jeg under 30te Januar 1860 fra Kongen gjennem Cabinetssecre- tariatet Ordre til at opgive, om der ikke blandt de af mig bortkjørte Sager fandtes nogle, som i k k e vare Statseiendom. Jeg maatte da igjen reise til Frederiks­ borg, hvorfra jeg erholdt Slotsforvalterens Attest for, at s am t l i g e de af mig fra Frederiksborg til Rosen­ borg modtagne Sager havde været opførte i Statens forskjellige Inventarier. Forklaringen om Aarsagen til denne særegne Ordre fra Kongen fik jeg først senere. II. Fra 1860 til 1866. Ligesom Amalienborgs og Christiansborgs Brand i $in Tid havde foranlediget betydelige Afleveringer til Rosenborg og derved givet et væsentligt Grundlag for Samlingen, saaledes blev Frederiksborgs Brand Indledningen til en ny Æra for Samlingen og Slottet selv, ikke alene ved de tilkomne betydelige Forøgelser, men ogsaa ved den større Opmærksomhed og Inter- C \

»

28

esse i Publikum, hvorfor Slottet, mere og mere blev Gjenstand. Tidligere havde jeg saaledes ofte, skjøndt forgjæves, forestillet Thomsen som Directeur for Mynt- cabinettet, hvor farligt det var for Slottets Sikkerhed, at der maatte fyres saa stærkt i Myntcabinettets Kakkelovne. Men Dagen efter Frederiksborgs Brand erklærede Thomsen høitidelig, at man i hans Tid al­ drig mere skulde fyre i Myntcabinettet; thi det An­ svar, hvis ogsaa Rosenborg nu skulde brænde, vilde være for stort. Jeg lod da strax .Kakkelovnene bort­ tage, Kaminerne der tilmure og senere alle Stik­ skorstenene paa Lofterne nedrive, hvorved enhver fremtidig Fyring blev umuliggjort. Ligeledes an­ bragtes Vandrør’ med tilhørende Brandslanger i alle Slottets Etager, og Lynaflederen paa det store Taarn blev fornyet. For .Slottets Sikkerheds Skyld opnaaede jeg ogsaa efter mange vidtløftige Skriverier med de paagjeldende Ministerier og tilsidst efter en personlig Conference paa Stedet i Januar 1860, at de brand­ farligste Skure i Gardens Kasernes Gaard, som stødte op til Slottets Ringmur, bleve nedrevne, og at Planke­ værket mellem Slottets Terræn og Kasernens Gaard rykkedes et godt Stykke tilbage. For at skaffe Publi­ kum Adgang til fra Kongens Have at komme ind paa Ex erceerpladsen, for at faae fri Udsigt til Slottets Hovedfa§ade, opnaaede jeg endvidere, at den nærmest Slottet liggende Deel a f Exerceerpladsen, som forhen havde været benyttet til Have for Underofficererne paa Kasernen, og som henlaa i en daarlig Tilstand, blev igjen (1860) afstaaet til Slottet. Det nye Jord­ stykke, der laa paa den tilkastede Slotsgravs Grund, indhegnedes (1861) ved et Stakit fra Exerceerpladsen efter en haard Kamp med Krigsministeriet, som vilde have havt et høit Plankeværk, og sattes ved en Gang

2Q

i Forbindelse med Kongens Have/' Jeg hilste det med Glæde som det første Skridt til Gjenerobringen a f hele Exerceerpladsen for Slottet. En anden Plan, jeg i April 1860 gjennem Finantsministeriet havde faaet sat i Gang, nemlig at erstatte det stygge Planke­ værk mellem Exerceerpladsen og Kongens Have ved et lavt Stakit, langs hvilket Slotsgartner, nuværende Etatsraad Rothe i saa Fald i Haven vilde anlægge en smuk Spadseregang med Udsigt til Slottet, strandede derimod i Rigsdagen fornemmelig ved Oberst Tscher- nings bekj endte Had til Stakitter og Plankeværker og Lyst til Paradoxer. I en Samtale om Sagen, jeg under Finantslovsbehandlingen havde med ham, er­ klærede han, at han »ansaae Rosenborg, Frederiksborg og Kronborg for Danmarks Nationalulykke; thi havde Kong Christian den Fjerde, istedetfor at ødsle store Summer paa disse Bygninger, anvendt sine Penge til at kue Adelen og skaffe Danmark en fornuftig Consti- tution, vilde vi have siddet bedre i det, end vi nu gjorde.«!! Et større Forslag, jeg under 14de April 1860 havde indgivet til Finantsministeriet om E x e r c e e r - pl ad s en s I nd l emme l s e i R o s e n b o r g Ha v e , om G a r d e r k a s e r n e n s R øm n i n g a f M i l i tæ r e t a t e n o g om et Na t i on a lmu s e ums Op f ø r e l s e p a a P l a d s e n , strandede ligeledes, idet det blev mod- arbeidet deels af Høyen og hans Parti, deels af K rig s­ ministeriet. \ I alle andre Retninger havde jeg Lykken med mig. Ved min Tilskyndelse og Medvirkning bleve efterhaanden Ringmurene omkring Slottet ombyggede tilligemed Murene og Portalen ved Hovedindgangen fra Volden. Den ilde lugtende Slotsgrav fik Tilløb af frisk Vand fra Springvandet i Haven, og Spildevandet fra Boligerne ved Slottet og fra Kasernen lededes (

Made with FlippingBook - Online catalogs