591762745

2 4

Ankomst til Kjøbenhavn lod han den 18de December om Morgenen Thoms en og mig kalde for at udtale sin Sorg over det uerstattelige Tab, han og vi Alle havde lidt. Mærkeligt nok syntes dog hans Sorg næsten at være størst over Tabet af hans egen, til­ visse udmærkede Oldsagsamling. Han beordrede mig til næste Morgen at reise til Frederiksborg for at er­ holde en Oversigt over, hvad der var reddet. Med Conservatoren ved Billedgalleriet P e t e r s e n og min stadige Hjelper S t e f f e n s e n reiste jeg den 19de til Frederiksborg og gav allerede Kongen behørig Mel­ ding om de reddede Sager den 20de om Morgenen, hvorefter Kongen tilsagde Thoms en , T r a p , Conser- vator ved Billedgalleriet P e t e r s e n og mig til at drikke The hos sig om Aftenen for at aftale, hvad der videre burde skee. Det var tunge Dage for det hele Folk og dobbelt tunge for de Mange, der særlig havde glædet sig over det stolte Slot og de rige Skatte fra Fortiden, som det gjemte; alene henved 600 historiske Portrætef vare bievne et Rov for Luerne, medens ikkun 250, og ingenlunde af de bedste, vare reddede. Men i Sorgen blandede sig tillige en stærk Harme over den Ligegyldighed, man af oeko- nomiske Grunde, der tillagdes Grevinden, havde viist for Bevaringen a f Slottet. Da Trap, som altid var min hemmelige og trofaste Forbundsfælle, med mig var enig i, at noget Særeget maatte gjøres for at berolige Folkestemningen og for at bevare de reddede Sager, som ellers let kunde blive førte til Jægerspriis, bleve vi enige om, at jeg skulde øieblikkelig gjøre Udkast til et Rescript, hvori Kongen befalede, at ikke alene de vigtigste paa Frederiksborg reddede, men ogsaa paa de andre kgl. Slotte værende Portræter og Meubler, som erindre om Kong Christian den Fjerde