591762745

17 at reise et nyt, om end nok saa lavt og billigt Stakit i Stedet derfor, formaaede jeg Krieger til at l a ane Slotshaven eet af de høie Stakitter, som vi havde nedrevet ved Slottet; thi han ansaae sig ikke bemyn­ diget til uden Videre at a f s t a a e til det særlige Kongerige, hvorunder Haven sorterede, Stakitter, som dengang endnu tilhørte Fællesstaten (!). Dette altfor høie Stakit fik jeg igjen i 1864 en særlig Bevilling til at lade gjøre lavere. Den samme levende Interesse, Krieger havde viist for Rosenborg og mine Arbeider der, gik i Arv til hans Eftermand i Finantsministeriet F e n g e r , under hvis imødekommende og kraftige Styrelse mange vigtige Forskjønnelsesarbeider efter- haanden kom til Udførelse. Men endnu inden Rosenborgs Omgivelser under­ gik (i 1859) saa væsentlige Forandringer, havde jeg (i 1858) paabegyndt den indre Omordning a f Sam­ lingen, som efter mit Forslag nu under 28de December 1858 havde faaet Navn af »De danske Kongers chro- nologiske Samling«. En nødvendig Forudsætning for Regaliernes Udstilling i Regaliekamret, for Opret­ telsen, som jeg havde paatænkt, a f et Porcellænscabinet ved Riddersalen som Pendant til Glascabinettet, og for Ordningen af den egentlige chronologiske Samling i- Slottets to nederste Etager, var at skaffe saa megen Plads paa iste Sal, at Sagerne fra Frederik den Femte til Christian den Ottende kunde fra deres tidligere Opbevaringssteder ved Riddersalen nedflyttes der. Til den Ende formaaede jeg Slottets Bygmester, nu afdøde Etatsraad K o r n e r u p , til at lade mig, paa Bygningscontoens Bekostning, udflytte et Skillerum nfellem »Rosen« og Sølvkamrets tidligere to Eetfags Pakværelser, hvilke Overhofmarskal L e v e t z a u med særdeles Velvillie havde rømmet og afstaaet mig til 2