591762745

4* Halsen«. Jeg svarede ligeledes spøgende, »at det maaskee dog maatte være mig tilladt forud at erklære, at jeg netop af skyldigt Hensyn til Hs. Maj. ikke turde respectere Politiets Indblanding; de tilstede­ værende Politimestre vilde vist bekræfte, at Politiet Intet har at gjøre paa de kgl. Slotte, hvor Hs. Maj. er den høieste og eneste Øvrighed, under hvis naa- dige Dom jeg ogsaa helst vilde vedblive at staae«. Kongen lo tilfreds og sagde: »ja, lad det saa være; han er ikke god at komme tillivs«. Fra den Dag af mærkede jeg aldrig paa mine forskjellige Reiser og Udgravninger med Kongen den ringeste Uvillie. Han viste mig tvertimod ved hver Leilighed en kjendelig Opmærksomhed, og selv paa Rosenborg, hvor han oftere siden kom baade alene og med fremmede Fyrster (t. Ex. den svenske Prinds August, Kong Carl den Femtendes Broder), glædede han sig øien- synlig, ja med en vis Stolthed, over den gunstige Dom, der af Fremmede jævnlig blev udtalt om Sam­ lingen. Stundom forekom det mig endog, som om han i sit Hjerte var ret vel fornøiet over, at Grev­ inden, hvem han ofte gjerne vilde drille, ikke havde faaet sin Villie frem, og at i hvert Fald de omtvistede Sager vare komne til Kongehusets Samling paa Rosen­ borg. Han støttede mig derfor ogsaa senere til en ny Forskjønnelse og Forøgelse for Samlingen, som Grev­ inden, der aldrig kunde tilgive mig, forholdt Samlingen i henimod to Aar. A f en ældre Hofbetjent erfarede jeg tilfældigviis (1860), at der i 5te Etage paa Christiansborg Slot henlaae Rester a f et gammelt udmærket Sévres-Stel, som jeg senere fik at see. Det var Levninger af et kostbart Service i bleu-royal, som i sin Tid skal være skjænket Christian den Syvende i Paris, og som t