591762745

40

Grevinden ligeledes havde bevirket, at ingensomhelst Forberedelser til nogen Fest vare trufne, end ikke for Arbeiderne paa Slottet, som begyndte at tale om at heise en Kost, istedetfor en Krands, paa Slottet. I største Hast ordnede vi nu paa egen Haand et Gilde saavel for Arbeiderne som for Byens Honoratiores, hvor det gik overordentlig livligt og gemytligt til, og hvor det Bedste i alle Retninger ikke var for godt. Da Comiteen o f f i c i e l t havde været indbuden, tillod Kassereren, Broberg, sig at sende Hs. Majestæt Regningen til Beløb 500 Rdlr. for den særdeles vel­ lykkede Fest, som Hs. Maj. maatte betale. Senere blev af den Grund Comiteen ikke oftere i Frederik den Syvendes Tid indbudt til nogen Festlighed paa Frederiksborg. Istandsættelsen af Slottet sysselsatte levende Frederik den Syvende, hvis Yndlingsthema det var at tale om, igjen at flytte derind. Han yttrede ofte til mig, at paa Pengene, som det vilde koste, kom det fra hans Side aldeles ikke an. Omendskjøndt man saa­ ledes skulde troe, at han tænkte paa atter at ville have de Meubler til Brug paa Frederiksborg, som nu vare paa Rosenborg, udtalte han sig ingensinde mere med Vrede om deres Indlemmelse i den chronologiske Samling. Ikkun eengang efter det stormende Møde paa Rosenborg kom han tilbage til Frederiksborg- Historien. Det var efter et muntert Taffel paa Fredens­ borg, hvor jeg var sammen med en Deel af Omegnens Politimestre. Talen faldt paa Frederiksborg, og Kongen sagde spøgende, »ja De kan tænke Dem, at Worsaae efter Branden mir nichts dir nichts kjørte med en heel Række Vogne til Frederiksborg og fyldte dem med Sager, som han førte til Rosenborg. Men næste Gang, han gjør det, sender jeg ham Politiet paa

Made with FlippingBook - Online catalogs