JPMynster

IV.

E ndnu en Gang: Det aandelige Gennembrud hos Mynster forklares ikke rationelt! — Det Centrale deri har ikke Rod i Tiden. Forgæves søger man at knytte det til noget Foregaaende i Mynsters Liv. Ufor- staaeligt, at en saa fintfølende Mand som afd. Biskop Fog i sit fortræffeligt skrevne Mindeord om Mynster kan anmærke, at den pietistiske Tone i Stedfaderens Hus «har bevaret en Ærefrygt for det Hellige i hans Sjæl, der aldrig lod de vildsomme Veje blive de vildene for ham»*) — tvært imod! Vi betænke os ikke paa at sige: t i l T r o d s for den Forargelse, han modtog i Stedfaderens Hus, blev han alligevel en Kristen. Thi det er sikkert og vist: er der Noget, der skræmmer sarte, religiøse Sjæle bort fra den positive Kristendom, saa er det netop det, for hvilket en af Danmarks mest selvstændige og gemytsdybe Filosoffer, Fr. Chr. Sibbern, har opfundet Udtrykket: K r is te n s k ab. Kunde Myn­ ster endnu tyve Aar efter «med Skadefryd»**) høre, at de udtværede Dagbogsoptegnelser i Foliobøgerne, som havde tjent Stedfaderen til Tekst for hans Aften­ præk, vare brændte i Københavns Bombardement, kan man være overbevist om, at «den Ærefrygt for det

*) Kristelig Kalender 1875, S. 48. **) Meddelelser S. 11.