JPMynster

83 Hellige,» han har bevaret fra hine Tider, har været mindre end Nul. Og det er da netop det psykologisk Uforklarlige, at han — til Trods for, at de første Indtryk, han i sit Liv modtog af Kristendoihmen, vare absolut frastødende, medens de første Indtryk, han modtog af Tvivl og Vantro, gik Haand i Haand med gemytligt Samliv med brave og højtbegavede Venner — ikke desto mindre i hint Øjeblik og fo r s te d s e blev overvældet, grebet og støttet af en ham hidtil fremmed Aand*). Thi (at jeg til Slutning skal bruge et Billede fra Hverdags­ livet) man kan uden Vanskelighed bevise mig, at Mynster fø r Gennembruddet var som en Lampe, hentet ud fra Sælgerens Bod: et godt Apparat, blankt og b ru ­ geligt med frisk og ren Væge; men hvor den lysbrin- gende Flamme og det Fluidum, der skulde nære den, kom fra, det mægter man ikke ad menneskelig Under­ søgelses Vej at paapege; det hører til de Momenter i Aandslivets Historie, lige overfor hvilke Filosofien maa sige Pas.**) «En h ø je r e T in g e n e s O r d e n » !— At en saadan var til, blev fra Gennembruddets Time en Vished for Mynster. Men fra dette Øjeblik af forstod han ogsaa *) Man anføre mig ikke H. Laub som den, der i religiøs Henseende har haft nogen nævneværdig Indflydelse paa Mynster. Laubs Søn synes at antage det i den smukke Nekrolog, han har skrevet over Faderen. Men Mynster omtaler intet Sligt i sin Avto- biografi. Laubs uheldige Prædikemaade i Bregentved Kapel bragte blot Vennen i forlegne Situationer. Laubs Indvirkning paa Mynster har væsenlig kun været af literær-æsthetisk Art. Sé Breve fra M. S. 219. **) Mrk. Dr. F. Zeuthens Afhdlg.: «Om Troen paa den hellige Aand» 1862 optagen i hs. udv. theolog. og filosofiske Skrifter S. 121, (II Afsnit). 6*