JPMynster

84 Biblen og dens højeste Udfoldelse, det ny Testamente; uden denne Bevidsthed om «en højere Tingenes Orden» var Biblen vedbleven at være en lukket Bog for ham som for alle Fornufttroende eller forstokkede Tvivlere. Thi man læse det ny Testamente ti, ja tyve Gange, og hvis man mangler hin Forudsætning, vil den altid kun forblive en Bog, der ligger opslagen for det legemlige Øje. Men man læse den med Enfold og ydmyg Tro paa hin «højere Tingenes Orden» (som sat af ham, der styrer alle Ting), og et nyt Lys vil gaa op over «Bø­ gernes Bog»: kun i dette kan den læses. — Og Mynster slog den op, «denne forunderlige Krønike»,*) og nu forstod han den, vel ikke i Alt, men i alt Væsenligt. — Hvor godt maa dog ikke netop h a n i Belysning af, hvad der nu var sket ham, have forstaaet den Mand, om hvem saa Meget i det ny Testamente handler, og som har skrevet Størstedelen af de Breve, som udgøre dets Kanon: P a u l u s nemlig. En Vantro (han være nok saa videnskabelig udrustet; han forske og filosofere nok saa meget), aldrig vil han tilfulde begribe »Hed­ ningernes Apostel». Vor flittige, rationalistiske Theolog A. C. L a r s e n (hvis opofrende Virksomhed for sin Idé forøvrigt Ingen mere end jeg skal anerkende) har for ikke længe siden udgivet en Afhandling, hvori han søger at vise, at Paulus har Hovedtrækkene i sin dog­ matiske Lærebygning fra et ældre, hebraisk Skrift. Maaské; men Nøglen til det Centrale i Apostlens Liv rækker disse Udviklinger mig ikke. Ren a n , den store, filologisk dannede Bibelkritiker, bliver næsten komisk, naar han i sit bekendte Værk, «les apotres» lader Paulus’ Omvendelse være betinget af Lynild, Solstik eller Øjensvaghed**) (Renan har nemlig for Forsk­ ningens Skyld befaret Vejen til Damask og undersøgt

*) Meddelelser 153. **) Dansk Oversættelse S. 204,