JPMynster

87 Ord til Menneskene». Men han vil have den fulde historiske Vished 0111 Uforfalsketheden af de nytesta­ mentlige Skrifter; thi han forstaar, at dér, hvor Sjælens dybeste Trang og Menneskehjertets inderligste For­ længsel træffe sammen med Historie og Virkelighed, dér er ogsaa den absolute Sandhed at finde, og Person­ lighedens højeste Problem er løst. Hermed begyndte Mynster det Arbejde, der skulde fortsættes i henved et halvt Aarhundrede, til Pennen faldt den trætte Olding af Haanden: et historisk, kritisk Studium af det ny Testamente, som faa Præster i Dan­ mark har drevet det. Han begynder fra Grunden af. — J u s t i n u s M a rty r, en begejstret Kristen i en græsk Filosofs Kappe, havde i det 2det Aarhundredes Midte skrevet veltalende Apologier for Kristendommen og til sidst lidt Døden for sin Overbevisning. Man havde allerede tidligere antaget, at hans Citater af, hvad han med et Xenophontisk Udtryk kaldte Apostlenes « ajzo/uvr] juovev/uara ( = det franske «Memoires») vare hentede fra vore 4 Evangelier; men i de sidste Decennier af det 18de Aarhundrede, hvor det i den videnskabelige Verden gjaldt for Djærvhed at træde op med vovede Hypotheser angaaende den gammel-kristelige Literatur, havde en tysk Theolog paastaaet, at Justin intet havde kendt til vore 4 Evangelier; men til sine «Apologier» og sin Dialog «mod Tryphon» benyttet et fra dem for­ skelligt, der saaledes havde historisk Fortrinsret for hine. Hvis dette virkelig skulde forholde sig saaledes, forstaar det sig af sig selv, at det maatte være truende for Integriteten af vor nytestamentlige Kanon. — Nu viser Mynster i en grundig, videnskabelig Afhandling (oplæst i sin Tid paa Roskilde Landemode), hvor uhold­ bar denne Hypothese er: Justin m aa have kendt alle vore Evangelier i deres nuværende Form; og hermed