JPMynster

90 mythiske Dannelser og fantastiske Formationer, da kommer det til at se galt ud selv med den Del af Historien, hvis Realitet dog Ingen tænker paa at drage i Tvivl. Allerede da Strausz’ «Leben Jesu» udkom 1835, behandlede man den parodisk; thi hele den nyere Historie, ja «Dr. Strausz selv» kan laves 0111 til en Mythe, ikke at tale 0111 Luther og hans Reformation eller Napoleon den Første. — Man kunde tænke sig en Beretning som denne: «Og der var en Mand fra Ivorsika, han hed Napoleon. Han var én af Høvids- mændene i Franskmændenes Hær. Og Napoleon sam­ lede meget Krigsfolk og drog ud at kæmpe mod Ægypten. Men da Kongen af Britannien spurgte dette, samlede han Krigsskibe, som han bemandede med tapre Folk, og drog ud mod de Franske. Men disse vare i Ægypten. Derpaa sejrede Kongen af Britannien i et stort Søslag over Franskmændene, og Napoleon maatte fly til Frankrig igen. Men Franskmændene gjorde ham til deres Konge, og han blev en vældig Hersker, hvis Lige næppe forhen var sét. De mæg­ tigste Fyrster bejlede til hans Gunst, og da han be­ gærede den store Kejser af Østerrig hans Datter til Ægte, fik han hende med Glæde. Og Ingen undrede sig derover, skønt Napoleon var runden af ringe Slægt. Nu havde han da Magten i det halve Europa. — Men det begav sig i de Dage, at Rusmændenes Fyrste, som kaldtes Czar, ikke vilde være Napoleon hørig, hvorfor denne optændtes af en heftig Vrede mod ham. Og Napoleon drog ind i Rusmændenes Land; men de vege tilbage for ham og stak Ild paa deres store Stad, som hed Moskov. Nu kunde Napoleon hverken finde Ly eller Føde til sin vældige Hær, og den gik næsten ganske til Grunde. Derpaa forenede Rusmændenes Czar sig med en Fyrste fra Norden, der var en Fransk­ mand, og slog de Franske i et stort Slag. — Siden blev Napoleon Konge paa en lille 0 , der kaldtes Elba» o.s.v.