JPMynster

91 o. s. v. . . . . Læseren kan nu selv fortsætte efter Behag; det er ikke saa vanskeligt, naar Tonen en Gang er anslaaet. Men man forestille sig nu disse Begiven­ heder (der ere a l d e l e s overensstemmende rned den historiske Sandhed) fortalte i en gammel Krønike, hvis Affattelsestid falder i det første Aarhundrede af vor Tidsregning. «Umuligt!» vilde en Kritiker (der var paa Moden) sige, «det er ikke Historie, men Mythedigt- ning. Jeg skal paavise den Kærne, hvoraf den har udviklet sig; den lindes i en Mængde Æventyr fra det yderste Norden til ind i Asien. Det er den begavede, unge Mand af ringe Herkomst (i de nordiske Æventyr hedder han «Askeladden»), der paa en urimelig kort Tid gør ubegribelig Lykke og ender med at faa «Prin­ sessen og det halve Rige.» Paa den Tid, hin Æventyr- helt «Napoleon» skal have levet, véd man, at der ud ­ kom et Æventyrdigt, «Aladdin», af den Art oppe et Steds i Norden. Dette skal i flere Generationer have været ret yndet Læsning hos de nordiske Folk: deres Fantasi digtede nu Æventyret om til en historisk Virkelighed: Aladdin blev til Napoleon, og lians Tict henlagdes til det Tidspunkt, hvorpaa «Aladdin» blev til.» — «Nej,» vilde en anden, dybsindig Kritikus sige,, «dette Sagn om «Napoleon» er aabenbart en S o l- m y th e . Lad os dog lægge Mærke til, at lians Op­ gangstid finder Sted i Levanten, i Orienten (Ægypten), derpaa kulminerer han og «dør paa Sk Helena langt ude i det vestlige Ocean,» d. e. Solen, der synes at gaa ned langt ude i Verdenshavet. Og rimeligvis er det Vintersolen, der er symboliseret i denne Mytlie, da hele denne saakaldte •Napoleon,s» glimrende lå n e fortælles at have haft et saa kort Forlib,» = Saa vidt. mulige Fremtids Kritikere. Men man véd, hvor betagne Mange feleve af Strausz’ «Opdagelse»; ikke blot fn riiie Hegelianere som B ru n o B a u e r, i hvem åen htgeUke Logik