JPMynster

92 at have forvandlet sig til Sprængstof og være eksplo­ deret; men ogsaa lærde og skarpsindige Universitets­ lærere som F. C. B a u r . Dreven frem af Strausz’ Tanke, tog denne Mand et stort, kritisk Arbejde op og fik ud­ mærkede Medarbejdere. Det er den berømte T ü b i n ­ ge r sko le . — F. C. Baur valgte sin kritiske Operations­ basis i Galaterbrevet, «det ægteste af alle paulinske Breve». Den skarpe Differens, han her mente at finde mellem Peters og Paulus’ dogmatiske Opfattelse af Kristi Lære*), skulde være Nøglen til Kirkens Udvikling i de .2 første kristelige Aarhundreder. Kristendommen, paa­ stod ban, var begyndt som J ø d e k r i s t e n d o m ; det var d e n , Peter, Johannes og «Herrens Broder» Jakob havde holdt strengt over. Da traadte Paulus op med s i t «Evangelium», erklærede den jødiske Ceremoniallov Krig, og nu var Striden i lange Tider standende over hele Linjen. Ikke en Gang Paulus’ Martyrdød kunde forsone hans Modstanderes Vrede: rimeligvis var han «Simon Troldkarl», Apostelhistoriens uhyggeligste Skik­ kelse, der i Modsætning til den rigtige Simon (Petros, Klippemanden) havde erholdt sit hadefulde Tilnavn. Først efter Jerusalems Fald begyndte den voldsomme Strid at udjævnes. «Apostlenes Gerninger» er For­ soningsskriftet. «Her synes Peter at have overtaget Paulus’ Bolle og omvendt.» Hele Tübingerpartiet jub ­ lede ved denne Afsløring af Lukas’ ireniske Under­ fundighed; den besørgedes af Dr. Zeller, Baurs Svi­ gersøn. Kirkens Historie i de 2 første Aarhundreder blev gjort til et Sidestykke til de forargelige Stridig­ heder mellem Streng-Lutheranere og Filippister, som førtes i det 16de Aarhundrede. Lukas skulde da være en anden Martin Bucer. De (formenlig) dybe Diffe­ renser mellem Hovedapostlene skulde være Prøvestenen for de nytestamentlige Skrifters Ægthed: kun de 4

*) Brevet til Galaterne, II, 11—16.