JPMynster

94 agtigt. Altsaa slog man al Tradition i Ansigtet og stemplede de fleste af det ny Testamentes Hovedskrifter som Tendensliteratur. Men Et tog man sig ikke i Agt for, og deri var virkelig en Nemesis: Tubingerne selv kunde ikke unddrage sig den skarpeste Dadel for T en d en s k r itik . I Stedet for de Evangelier, som Kirken gentagende havde anerkendt for ægte, fremdrog man dem, der forlængst vare forkastede som apokryfe. I Stedet for paa Eusebios’ klare, historiske Vidnesbyrd støttede man sig til de saakaldte «Clementiner», en Tendensroman fra det 2det Aarhundrede. — Dog, hvad der i religiøs Henseende var det Allerværste: Frelserens Billede udviskedes aldeles under Tubingernes Hænder, og Kristus’ Personlighed svandt ind til noget graat, dun­ kelt, fremmed Noget. Undergivne den kritiske Besæt-, telse, havde Tubingerne k u n Øje for «de petrinske og paulinske Faser» i Urkristendommen, samt den højere Enhed af begge i «den gamle katholske Kirke». Tubingerskolen forgrenede sig imidlertid i Strasz- burgerskolen (Colani) og fik ivrige Tilhængere ved de hollandske Universiteter (Scholten); men dens Rod er nu snart visnet med samt dens Grene; thi den var kun rodfæstet i en bestemt Tidsretning. Niebuhr havde opløst den romerske Kongehistorie i Sagn; Wolf havde udskilt Homér i Rhapsodier; nu vilde Baur vise, at den hellige Historie i Grunden ikke var Andet end Tendensdigtning. Dog, hvad der gælder om Strausz, gælder i alt Væsenligt ogsaa om hans Lærer Baur. Hvad, maa man spørge, vil der blive af de Kulturens Mestre, som ikke selv har efterladt sig Værker, men ladet deres Elever udføre dem? — Hvad vil der blive af selve Sokrates, Ethikens Fader? — Kan Xenoplion (mutatis mutandis) ikke ret vel sammenlignes med «Synoptikerne», og Platon med Johannes? — Hvad kender den egenlige Historie til Sokrates? — Æschines nævner ham en Gang i Forbigaaende; Aristophanes