JPMynster

96 var han for pansret. Han kendte alt for godt Anpris­ ningen af en saakaldt «forudsætningsløs» theologisk Forskning, der aldrig har været Andet end Théologiens ydmygt bedende Henvendelse til Videnskaben om at faa Lov til at tælles mellem dens Fag. Han vidste, at dersom det ny Testamentes Skrifter ikke til Syvende og sidst stadfæstes som Sandhed af den hellige Aands Vidnesbyrd i et Menneskes Hjerte, kunne alle «viden­ skabelige» Demonstrationer blot lidet gavne*). Men derfor var han paa ingen Maade døv for Videnskabens Tale paa de Gebeter, hvor den virkelig havde Ret til at føre Ordet. Dertil besad han selv alt for megen velerhvervet Lærdom og videnskabelig Sans. — Det Svig. De vidste ikke, at Jesus, naar han spurgtes, selv vilde ud­ levere sig. De maatte dømme efter, hvad de selv vilde gøre i en lignende Situation; de maatte sige sig selv, at hvis En kom og vilde spørge: «Jeg skal fængsle Dig; er Du den, jeg søger?», saa vilde de svare ham: «Nej, jeg er ikke den, Du søger,» selv om de ti Gange var den, der søgtes; frivillig vilde de ikke røbe sig, hvis de kunde frelse sig ved en billig Løgn. Hvorledes kunde de da tro, Jesus vilde gøre det? Jesus gik for at ville være Jødernes verdslige Konge; hvorledes kunde Lejesvendene da tro, at denne tarvelige, unge Mand, omgiven af sine tarvelige Disciple, var den Mand, de søgte? — Og var det høje Raad bedre faren end de romerske Lejesvende? Vidste dette, at Jesus vilde melde sig selv, naar han spurgtes ad: «Er Du den, vi søge?» Hvori ligger da det «Fabelagtige» i, at Judas selv tilbyder sig at forraade sin Herre?» — Og jeg vil tilføje: Læs blot det klare, fuldt ud troværdige M a r k u se v a n g e liu m . Her fortælles, at da de Bevæbnede greb Jesus, flygtede Alle, der vare i Følge med ham. «Og en Ungersvend med et Linklæde, kastet over det nøgne Legeme, greb de fat paa. Men han slap Linklædet og flygtede nøgen bort.» Hvis man ikke vil driste sig til at paastaa, at det er en gnostisk Interpolation (der nemlig s i n d b i l le d l i g t skal fremstille, hvorledes de kun rent legemligt kunde bemægtige sig Iiristus, men ikke aandeligt), saa kan denne ubetydelige, historiske Begivenhed kun referere sig t i l F o r t æ lle r e n s e lv , d e r d e n G an g a lt s a a h a r v æ r e t Ø je n v id n e . (Jvnfr. Biskop Børdams Overs. af det Ny Testamente I, 202, 2. Udg.) *) Blandede Skrifter IV, 353.