JPMynster

97 var derfor hans stadige Haab fra hans første Mand­ domsdage til hans sene Alderdom at faa en historisk Skildring af Kirkens tre første Aarhundreder færdig. Men han naaede det ikke. Dels blev hans Oldinge­ dage ikke saa rolige, som han havde ventet,*) dels gjorde han sig af Samvittighedsfuldhed Arbejdet altfor vanskeligt**), og endelig maatte han med kraftige og vedholdende Øksehug bane sig Vej gennem det sejge Slyngkrat, hvormed den vantro Kritik i sin vilde Yp­ pighed søgte at spærre Vejen ind til Kristendommens Kildespring. Hvad han fik udarbejdet, var dog ikke ganske ringe: en Række eksegetiske Arbejder og kri­ tiske Studier, flere latinske Afhandlinger og fire store forberedende historiske Udkast. Mellem de Første turde Undersøgelsen om Forfatteren til Hebræerbrevet, 0111 Galaterbrevet og de synoptiske Evangelier være de Mærkeligste; mellem de Andre: hans Efterforskninger om Kronologien i den hellige Historie. Endelig er at nævne Fragmenterne: «Den jødiske Stat ved Kristi Fødsel»; «Den kristne Kirkes Stiftelse»; «Den hedenske Verden ved Kristendommens Begyndelse» og «Kirkens Skæbner til Forfølgelsen under Nero». Om alle disse Arbejder maa det være tilstrækkeligt at anføre, hvad Dr. A. G. Rudelbach, der i sin Tid i Danmark, men især i Tyskland, var anerkendt som Protestantismens lærdeste Theolog, udtaler i «Evangelisk Ugeskrift» for *) Brev til Laub S. 127 i «Breve fra M.». **) I det Store som i det Smaa: «Ikke alene gennemlæser han alle Kirkefædre, et Arbejde, «der i sig selv kunde være vanskeligt nok; men han gør ogsaa vidtløftige Uddrag af dem». Alt skulde være saa kildefæstet som muligt. — Ved Afhdlg. om og Oversæt­ telsen af «Brevet til Filippenserne» bruger han Dage og Uger til paa Grundlag af Oldtidens Auctores at bestemme Betydningen af Ordet «praetorium» for derigennem at faa Klarhed over den lænkede Paulus’ Opholdssted, og hvem det var, han vandt ved sin Prædiken. (Brevet t. Filipp. IV, 22). 7