JPMynster

103 Balle. Hans Forslag var aldeles i Tidens Aand, og Rahbek vilde i Begyndelsen ikke optage Mynsters Op- positionsartikkel i sit af alle Dannede læste Tidsskrift, «Minerva». Selv det høje Kancelli fandt Bojsens Fo r­ slag «overmaade vel udarbejdet og i det Væsenlige stemmende med den af Hs. Majest. allernaadigst appro- ' berede Kirkeagende for Hertugdømmerne», hvorfor det med Glæde vilde bidrage til Biskoppens velgørende Øjemed, nemlig at gøre den offenlige Gudstjeneste mere rørende, højtidsfuld og religiøs og at indføre i samme et for orientalske Udtryk renset Sprog, saa at den offenlige Gudsdyrkelse i det Hele blev mere over­ ensstemmende med Tidsalderens Oplysning og Kultur*). En mod Forslaget velsindet Kommission nedsattes for at gøre det skikket til at træde ud i Livet. Udsigterne for en djærv Opponent vare derfor alt Andet end lyse; for ikke at tale 0111 , at hele hans Embedskarriere kunde standses ved et saadant Skridt. Men Mynster følte i sit Hjerte, at her stod for Meget paa Spil, til at han kunde holde sig tilbage. Guds Hus og hans Ords Forkyndelse var nu bleven ham Et og Alt; skulde den gamle Kirkeskik, som var bleven ham dyrebar, ikke ændres med pietetsfuld Haand, men fordærves, saa vilde der blive gjort Skaar i, hvad der gav hans Liv Værdi. — Altsaa skrev han mod Bojsen; lagde dog atter sin Afhandling hen, læste den igennem og over­ vejede i sit betænksomme Sind, om han skulde offen- liggøre den. Men da hans indre Stemme svarede ham med et ubetinget J a , betænkte han sig ikke et Øjeblik længere; han sendte den ind til Rahbek, der endelig lod sig overtale til at optage den i «Minerva». I vore Dage vilde Meget i Bojsens Forslag blive et Offer for Latteren og gøre sig selv umuligt; men stemt i hine Tiders Modetone, kan man være overbe-

*) Ivoch a. S. 144.