JPMynster

105 kerhed: Overbevisningen i hans Indre svigter ham ikke et Sekund, og med fuld og fast Bestemthed fremsætter han den. — Ikke uden en vis bitter Spot skildrer han, hvor vaklende og vigende den danske Kirke for Tiden fremstiller sig: De, der skulle høre, komme ikke til Stede; de, der skulle tale, véd ofte ikke, hvad de skulle finde paa at sige. Man renser sin Tale for «orientalske og mystiske Udtryk»; det hjælper ikke. Man gør Lær­ dommene saa populære, at de næsten miste deres væsenlige Indhold; det hjælper heller ikke. Man laver ny Psalmer i Tidens Aand; heller ikke det hjælper. Nu gør man den sidste Anstrengelse: man vil forandre Liturgien. «Ak, om det genstridige Fænomen endda vedblev? — Men Haabet er Menneskets tro Ledsager, og sjælden har Nogen, som først begyndte at bygge paa Sand, afladt dermed . . . . At der i det gamle Ritual findes matte og upassende Tanker og Udtryk, er der vel Ingen, der nægter; men er det n u Tid at foretage Forandringer deri?» Det er fremgaaet af en levende religiøs Stemning i Folket; lever denne Religiøsitet endnu, eller er man ikke snarere irreligiøs?— «Kirke­ bønner og Formularer skulle vel være et Udtryk for Menighedens Tro. Men hvilken er n u Menighedens Tro? Den kristelige? Vi vide, hvor mange Betyd­ ninger dette Navn har faaet; er ikke Alt, hvad hertil hører, rystet i sit Inderste? og af de endnu vaklende, endnu faldende Ruiner tage vi Afbildningen og sige: sér Staden i dens Skønh ed !» ------------Biskop Bojsens Forslag er fremgaaet af en ren vilkaarlig og subjektiv Følelse; det vil af dem, der tiltror sig Skønhedssans (og det gør Alle) blive forandret i det Uendelige. Han vil have den kirkelige «Undervisning» banet Vej til Hjertet gennem Sanserne og anbefaler i saa Henseende «udvo rte s Scener» . Det kirkelige Foredrag skal blandes med Sang. Men «fordi et pludselig indfaldende Kor har været regnet blandt de endog forbrugte Theater-