JPMynster

107

✓

skabe i dem et nyt Hjerte, hvoraf Virkningen da vilde kendes i alle Forhold, til alle Dyder?» — Endvidere foreslaar Biskop Boj sen, at Præsten ved Skriftemaalet efter endt Katekisation og Bøn skal rejse sig og sige til Skriftebørnene: «Hvo som tror paa Jesum og lig n e r h am . . . . han høre til sin Beroligelse disse O r d ....» «Men,» siger Mynster, «hvad om Nogen var kommen til Stede, hvis Sorg det just var, at han ikke lignede Jesus? er dette ophørt at være en Sorg for Menneskene? eller har Religionen ikke mere Trøst for dem, som saaledes sø rg e?» -----------------Ved Nadveren tager Forslagsstilleren a le n e Hensyn til Jesu Vandel; fordi, siger han, at vi skulle samles ved Herrens Bord for at komme ham ihu. Alt er derfor ogsaa herved indrettet saaledes, at den hellige Skik kunde passe til det ny og vel sammensatte Navn: «Dydens Maaltid.» — Ved Daaben skal der tales om Opdragelsespligter og Huslighed, selve Handlingen kan være «et kraftigt Opmuntringsmiddel for d en Lille.» Men d e t a p o s to ­ lisk e S ym b o l, som er æ r v æ r d ig t ved s in Æ ld e og i s a a m an g e A a r h u n d r e d e r h a r væ re t Ud­ t r y k k e t fo r de K r is tn e s B e k e n d e ls e , det maa ikke høres!» — «Den sidste Del af Hr. Bojsens Værk» siger Myn­ ster «handler om Begravelser. Her er hans Forslag: «Kirkegaarden slettes og jævnes. Den indrettes i Form af en Have. In g e n G ravhø je . In g e n L ig s te n e m ere p a a G ravene» . Men hvad 0111 den var ind­ rettet i Form af en Kirkegaaard? . . . . Have vore Fædre dog ikke tænkt og sagt:

„De Begravelser skønne og rene, K læder, Kister, G ravskrifter og Stene, betyde, at d e t, som i er lagt, ikke er dødt, men so ver sagt’“ —