JPMynster

108 «Paa deres Efterkommere kan derimod Intet gøre Indtryk, uden det er sirligt og følsomt, og kun disse kunde det synes bedre at indrette Haver, over hvis Indgang der da maatte skrives: Dette skal være en Kirkegaard! Kun i Disses Hjerter kunde den vanhellige Tanke opkomme at ville jævne Gravhøjene og bort­ kaste Ligstenene. Kun Disse kunde endog paa Kirke- gaarden ville formilde Dødens Tanke, at den for Alting ikke for tydelig skal fremstille sig, og ønske det ind­ rettet saaledes, at effectfulde «Scener» afløse en høj­ tidelig Jordefærd, og en Grav omdannes til et Blom­ sterbed». — «Som sagt», saaledes udtaler Mynster sig til sidst, «Liturgiens Forandring maa nødvendigvis forbeholdes andre Tider. Og den Forestilling skrækker mig ikke, at vi endnu længere maa beholde vor gamle Liturgi; thi efter mit Skøn er vor Gudstjeneste, naar den holdes anstændig, højtidelig og vel skikket til at opvække og vedligeholde Andagten. Jo nøjere jeg er bleven be­ kendt med de os nu skrevne Bønner og Formularer, des mere har jeg ogsaa (uagtet det, jeg i enkelte Dele kunde ønske anderledes) fundet, at de tale om det Højeste og Helligste ofte med en saadan Kraft og Vel­ klang, ofte med saa simple, gudfrygtige Ord, ofte med en saa brændende Længsel og inderlig Begæring, at jeg ikke har troet vor Tidsalder i Stand til at sætte noget Bedre i Stedet. Hovedsagen er, h v o r le d e s vi bruge det, vi have; thi vist nok kunne vi lade Alt være tomt og dødt; vi kunne gøre vor Tjeneste, for­ ladte af dens Aand, os selv til Græmmelse og Verden til Spot; men at det ogsaa kan ske anderledes, derom vidner flere Aarhundreders Erfaring. Og dersom end­ og Liturgien nu svarer mindre til Tidens Tænkemaade, er de t d a s a a v is t, a t en L i tu r g i s k a l s v a re til d is s e T i d e r s Tæ n k em a ad e ? » . . . . Og nu vender den unge Præst sig til sine Kolleger: «Men 1, Menneskenes