JPMynster

114 Skønt det indre Liv var og blev Mynsters egen­ lige, var han dog en altfor sund Natur til ikke at føle Trang til selskabelig Omgang. Denne kunde dog paa hans daværende Opholdssted ikke være betydelig. Til Grev Moltkes paa Bregentved vedligeholdt han stadig et venskabeligt Forhold, og man ser af de trykte Myn­ sterske Breve, at Grevens undertiden glædede deres forrige Huslærer ved Besøg i Spjellerup Præstegaard; at disse ikke ere bievne ugengældte, maa ansés for selvfølgeligt. Hyppigere har han dog været Gæst paa det skønne Gisselfeldt, hvor Grev Danneskjolds førte et selskabeligt og behageligt Hus, og hvor den unge, vakre og ualmindelig dannede Landsbypræst altid synes at være bleven modtaget paa det Venligste*). — Men egenlig Næring for sin Aand og Støtte for sine theologiske Sysler fandt han sikkert kun i Omgang med den ene af sine Provster, V u lf F r e d e r i k E nge l- b r e t h til Lyderslev i Stevns Herred. Engelbreth er en Mand af Navn i den danske Kirke. Da han som ung Candidat rejste uden Lands, drev han i Rom med Held bibliografiske og tekstkri­ tiske Studier af det ny Testamente og tilegnede sig for dette Øjemeds Skyld de vanskeligste Sprogdialekter. I Verdensstaden var ingen Ringere end den berømte Zoéga hans Lærer. Man havde gerne beholdt ham dernede; men da han maatte hjem og fandt det rettest at søge Landsbykald, forsumpede han dog derfor ikke aandeligt. Al den Tid, hans pastorale Virksomhed levnede ham, anvendte han til Studier og theologiske Arbejder: han har i saa Henseende leveret værdifulde Afhandlinger baade af kirkehistorisk, dogmatisk og eksegetisk Art. Hans Standpunkt var tidlig det strengt lutherske, og endnu i sin sene Alderdom udgav han den nidkære Jesper Brochmands bekendte Stridsskrift

*) Jvnfr. Meddelelser S. 87 (1ste Udg.)