JPMynster

120 lige Kærlighed»; men hendes Hjerte har vistnok været mere hedt og brusende end varmt og mildt. Lige overfor begavede unge Mænd, der droges imod hende, men manglede Holdning og Selvbeher­ skelse, kunde hun snart være sympathetisk-lokkende, snart magtfuld: der har (hende selv naturligvis ube­ vidst) næppe blandet sig saa liden diplomatisk Kløgt i hendes stærkt til Skue baarne Lyst til at være «oprigtig» og «uaffekteret», hendes Had til alt «Mjøseri»*). Den sentimentalt-melankolske Molbech vender og drejer sig ynkeligt, da han mærker, han har indviklet sig for dybt i hendes Masker. Den drømmende, blødhjertede, lidt jomfrunalske Poet, J u s t M a tth ia s T h ie le , har under­ tiden følt Grebet af hendes ildfulde Aand, «som Ganyméd følte Ørnens Klo i sit Haar», da han løftedes højt op mod Skyerne**). — Men i M y n s te r fandt hun en Mand, hun ikke mægtede at beherske. Som ovenfor sagt: I Begyndelsen af sit Spjellerupsliv var Mynster ikke uden Følelse af Savn af vakre Kvinder. Hans Hus­ holderske var proper, ordenlig og paalidelig, men og- saa arrig og umedgørlig og paaskønnede kun lidet den Hensynsfuldhed, hendes Husbond under Sygdomstil­ fælde viste hende. Mere Behag fandt han i Nabo­ præstekonen, M adam B jø rn . Hun kunde være skarp og spottelysten i Omtalen af og Omgangen med dem, hun ikke kunde lide, men vittig og venlig mellem dem, hun holdt af; og til disse hørte Mynster. Det tilfreds­ stillede ham altid at træffe hende i hendes Hjem paa Vemmetofte eller i de Selskabskredse, som vare dem fælles. Til sidst blev hun ham dog lidt for «haard - før». — Da var det i Efteraaret 1804, at han kom til at modtage Kamma Rahbek og hendes Mand i sin

*) Som bekendt hentet fra Peder Clausens «Norges Beskri­ velse»: «Mjøsen er et svigefuldt, ulykkebringende Vand». **) Jvnfr. «Erindringer fra Bakkehuset».