JPMynster

121 Præstebolig. «Det var egenlig aldrig kommet til Brud mellem Rahbek og mig», siger Mynster i sin Selvbio­ grafi. Hvad her hentydes til, kan nu ikke opklares. Som ung Student havde Mynster en Gang besøgt Rah­ bek i Anledning af sin Deltagelse i et Theateroptrin og senere gennem sin Broder, Ole Hieronymus staaet i middelbar Forbindelse med h am ; men Mere vides ikke. Nok: Rahbek og hans Hustru befandt sig overordenlig vel under det første Spjellerupbesøg og gentog det atter og atter. Kamma, som sjældent gik udenfor sin Dør, og Rahbek, som i sin lange Bakkehusperiode kun kom til København og paa Vesterbro, naar han underviste i Christianis Institut, — saaledes passede det dem nu — gjorde en Undtagelse m. H. t. Spjellerup. For Rahbek var det et sandt «Arkadien» og Opholdet dér at ligne ved «Saturnalierne», de romerske Glædesfester*). Kamma var hjerteglad ved Samlivet med sin ny Ven, den unge, 29aarige Landsbypræst. H u n h a r e ls k e t h a m , d e r om k a n d e r n æp p e væ r e Tvi vl . Hun var 15 Aar yngre end Rahbek og traf nu (samme Aar, hun havde maattet opgive at være «Moder» for Johan Ludvig Hei- berg) paa en Jævnaldrende, der ligesom h u n tilhørte den Tid, der skulde komme; en Tid, for hvilken hendes Mand var fremmed. Har hun gjort Mynster Noget, der kunde ligne en Tilstaaelse? Hvem kan vide det! — Mynster brændte forsigtig alle de Breve, der kunde kompro­ mittere hans Veninde i Efterverdenens Øjne. Men naar han i Avtobiografien siger, at «hun tit i sine Breve gav sig ganske hen», saa kunde man næsten med den Molbechske Correspondance for Øje formene, at hendes Breve til Mynster ikke altid have været saa «uskyldige», som han forsikrer os. Dog, i saa Hen­ seende tør Intet paastaas. — Men Et véd og sér man:

*) Sé Fortalen til 5te Del af hs. «Erindringer», der ere dedi­ cerede Mynster.