JPMynster

128

og haft mange betydningsfulde og uforglemmelige Timer. Det var da langtfra heller Alle, der kom saa let over at tage Farvel med deres P ræ st; navnlig rørte det ham , at en gammel Bonde trohjertig rak te ham H aan ­ den med Tak for den Tid, de havde levet «ærligt og kristeligt sammen». — Under hans Afskedsprædiken i den barske Janu a rm aan ed 1812 vare K irkerne vel ikke fyldte; men de, der vare komne til Stede, vare desto mere oplagte til at høre deres P ræ sts sidste, alvorlige T iltale: Han udlagde T r o e n s O rd for dem og for­ manede dem for sidste Gang til at vise T r o e n s F r u g t i e t k r i s t e l i g t L e v n e d .— At han havde talt dem til Opbyggelse, kom til Syne i den Stemning, hvori baade de og han forlode Kirken.