JPMynster

V . K apellaniet ved F rue Kirke, erklæ rer Mynster, er det eneste Embede, han h a r søgt; til de andre Em ­ beder h a r m an altid søgt ham . Og dette turde (ret sét) forholde sig saaledes. Men m æ r k e l i g t e r d e t, at den eneste Gang h an altsaa attraaede et bestem t Kald, førtes han egenlig dertil af en indre, uforklarlig Drift. Det var ikke for at forbedre sine Indtægter; de vilde tværtimod forringes betydeligt. Det var ikke for at «gøre Lykke» som Præst, hvad Kamma Rahbek insi­ nuerede; Stiftsprovst Clausen havde i F rue Menighed skabt sig en beundrende T ilhørerkreds, og at «kon­ kurrere med ham» kom næppe i Mynsters Tanker. Det var endelig ikke for at deltage i nogen af de Ad­ spredelser, Hovedstaden kunde tilbyde; han kom ikke meget ud, og i de fleste Selskaber kedede han sig. Han vilde til København, fordi han mente dér bedre at kunne arbejde, studere og forkynde Guds Ord. Han ønskede at befries for mange af de lidet pastorale F o r­ retninger, en Landsbypræst den Gang var belemret med; han vilde prædike for en ny Menighed; han ønskede at forrette de guds tjenstlige Handlinger i en smukkere og større Kirke, hvor Orglets Toner lød, og Andet var til Stede, som kunde tækkes det religiøse 9