JPMynster
131 siger et Sted, at hans Sindsstemning var meget af hængig af, hvorledes det borgerlige og aandelige Liv for mede sig herhjemme, og vi tro ham fuldt ud paa hans Ord: han var en altfor god Patriot, en altfor in ter esseret Aandens Mand til, at det ikke skulde være saa. De politiske Forhold i D anm ark omkring 1814 vare da ogsaa alt Andet end lystelige *). I den aandelige Verden var der Liv og Bevægelse nok , baade den m indre Heiberg—Grundtvigske Fejde i Anledning af den Ingemannske Poesi, sam t den store Baggesenske. Skønt Mynster var en af de Første, der anede en be tydelig Digter i Ingemann**), h a r han dog sikkert givet den yngre Heiberg Bet iMeget, og i dette lite rære Sammenstød h a r næppe Forargelse. Derimod vamlede den Baggesenske Fejde ham , navnlig fand t han de Projektiler, den store Vers- kunstner anvendte, uværdige for hans Digtersnille. Man fejler næppe, n aa r m an her tænker paa Baggesens pole miske Læredigt, «Pindsvinet». Mynster var naturligvis en altfor selvstændig og betydelig Aand til, at han ikke skulde kunne værdsætte et em inent Talent som Bagge sens***); alligevel viser det en Begrænsning hos ham , at han ikke indsaa, at Baggesen med sin spillende Aandslivlighed og virtuosmæssige Udadvendthed bundede i et helt andet Temperament end hans eget. Medens Mynster som ingen Anden var indøvet i det indre Livs Glæder og Smerter, og efter Anspændelse og Lidel ser endelig fandt sit sikre Tyngdepunkt, var Baggesen stadig' engageret af de Forhold, hvo runder han i Øje blikket befandt sig. Som h a n var, maatte han nød- *) Sé M.s Breve til Engelbreth Nr. 1: «Dersom vi nu havde en Stærkodder i fremmede Lande; gid han da vilde vende hjem.» **) Sé hans Bemærkn. om «Parizade» i Breve fra M. ***) Sé hans Anmeldelse af Hertz’s «Gengangerbreve», optagen i Bl. Skr. II. 9*
Noget været ham til
Made with FlippingBook