JPMynster

131 siger et Sted, at hans Sindsstemning var meget af­ hængig af, hvorledes det borgerlige og aandelige Liv for­ mede sig herhjemme, og vi tro ham fuldt ud paa hans Ord: han var en altfor god Patriot, en altfor in ter­ esseret Aandens Mand til, at det ikke skulde være saa. De politiske Forhold i D anm ark omkring 1814 vare da ogsaa alt Andet end lystelige *). I den aandelige Verden var der Liv og Bevægelse nok , baade den m indre Heiberg—Grundtvigske Fejde i Anledning af den Ingemannske Poesi, sam t den store Baggesenske. Skønt Mynster var en af de Første, der anede en be­ tydelig Digter i Ingemann**), h a r han dog sikkert givet den yngre Heiberg Bet iMeget, og i dette lite­ rære Sammenstød h a r næppe Forargelse. Derimod vamlede den Baggesenske Fejde ham , navnlig fand t han de Projektiler, den store Vers- kunstner anvendte, uværdige for hans Digtersnille. Man fejler næppe, n aa r m an her tænker paa Baggesens pole­ miske Læredigt, «Pindsvinet». Mynster var naturligvis en altfor selvstændig og betydelig Aand til, at han ikke skulde kunne værdsætte et em inent Talent som Bagge­ sens***); alligevel viser det en Begrænsning hos ham , at han ikke indsaa, at Baggesen med sin spillende Aandslivlighed og virtuosmæssige Udadvendthed bundede i et helt andet Temperament end hans eget. Medens Mynster som ingen Anden var indøvet i det indre Livs Glæder og Smerter, og efter Anspændelse og Lidel­ ser endelig fandt sit sikre Tyngdepunkt, var Baggesen stadig' engageret af de Forhold, hvo runder han i Øje­ blikket befandt sig. Som h a n var, maatte han nød- *) Sé M.s Breve til Engelbreth Nr. 1: «Dersom vi nu havde en Stærkodder i fremmede Lande; gid han da vilde vende hjem.» **) Sé hans Bemærkn. om «Parizade» i Breve fra M. ***) Sé hans Anmeldelse af Hertz’s «Gengangerbreve», optagen i Bl. Skr. II. 9*

Noget været ham til