JPMynster

137

Men ganske vist, T idens Bølge var for Mynster. Vel hørte han ingenlunde til Rom antikerne; men den ny Aandsretning fyldte ogsaa h a n s Sejl med Medbør. Ikke alene samledes allerede nu Mange, der skulde komme til at angive Grundtonen i den ny Tids aande- lige Liv, om hans Prædikestol; men ogsaa F remm ede søgte den, saaledes den højtbegavede H istoriker F. C. D a h l m a n n , der dog senere, som det sies vig-liolstenske R idderskabs haandgangne Mand, skulde blive Danm ark saa fjendsk — selv han erklærede om F rue Kirkes ny Kapellan: «Noget Saadant h a r vi slet ikke i Tyskland». — Og da andet Bind af Mynsters første P ræ d ikensam ­ ling udkom 1815, var det ikke blot Venner og Ven­ inder, der glædede sig over den: det var ikke alene Kamina Rahbek, som ikke kunde blive træ t af at læse disse «klassiske Prædikener«, ikke alene Provst Engel- breth, som følte sig betagen af F riskheden fra dette Væld, som var op rundet inden den danske K irke*); selv Mænd af den gamle Skole «slugte dem». — Da nu ogsaa Mynsters videnskabelige Arbejder i «For­ handlinger ved Sjællands Stifts Landemode» havde vakt fortjent Opmæ rksomhed hos Kyndige, var det en Selvfølge, da Universitetet i 1815 i Anledning af Kon­ gens Salvingsakt opfordrede yngre, lovende Theologer til at disputere for den t l ie o lo g i s k e D o k t o r g r a d , at ogsaa Mynster blev indbud t til at doktorere. Han udarbejdede da sin grundige Afhandling om «Paulus’ Virksomhed i hans Apostelembedes sidste Aar», som h an skrev og forsvarede paa flydende Latin. Med Æ re erholdt han Universitetets højeste Grad. En ikke m indre Æ re var det for ham , at han, til­ ligemed to anséte tlieologiske Professsorer foruden Uni­ versitetslærerne i Latin og Græsk, blev beskikket til at revidere det ny Testamentes gamle danske Oversættelse.

*) Sé Blade 145 og 147.