JPMynster
139 ning til denne Forlovelse*). F rk. Munter var om trent 18 Aar gamm el bleven trolovet med en fornem Ud lænding. Men enten det nu h a r været skrøm tvis, eller det virkelig forholdt sig saaledes, nok er det: efter kort Tids Fo rløb erklærede han, at en Orden, han tilhørte, forbød sine Medlemmer at gifte sig. Den unge Pige var meget bedrøvet, og Mynster, som jæ vn lig kom til Biskoppens, blev af hendes Foræ ldre a n modet om at tale beroligende Ord til hende. Han havde tidligere vist, at han evnede Sligt**). Saaledes hændte det, at den unge Pige efterhaanden fik den ældre (men endnu i sin kraftigste Alder staaende) Mand kær. — — Mynster var nu bleven Fam ilieforsørger og maatte sé sig om efter et Hverv, hvorved h an kunde forøge sine Indtægter. E t saadan t tilbød sig ret heldigt, idet hans Velynder, Grev Joach im Godske Moltke i al Hemme lighed gav ham Løfte om at forskaffe ham den P lads, som ved Prof. Moldenhauers Afskedigelse blev ledig i D i r e k ti o n e n f o r U n i v e r s i t e t e t og d e t læ r d e S k o l e v æ s e n . Ved en snild, men meget uskyldig Manøvre lykkedes det Greven at faa sin Protegé antaget; og den unge Doktor, der jo blot var residerende Kapellan, saa sig nu med ét Slag hævet til en Kollegielierres Stilling, idet han som Medlem af D irektionen var ligestillet med Cancelliets T ilforordnede og havde direkte Referat til Kongen. Det manglede da heller ikke paa misundelige Sideblik, og gamle Professor Abraham Kali, der i mer end én Henseende repræsenterede Universitetets T rad i tion, bemærkede gnavent-spydigt, at «før havde Uni versitetsprofessorerne kunnet gøre Kapellaner ved F rue Kirke, nu kunde saamænd Kapellaner gøre Professorer.» — Det blev dog ikke især Universitetet, der kom under
*) Meddelt mig af M’s Datter, Stiftsprovstinde Paulli. **) Meddelelser III.
Made with FlippingBook