JPMynster

139 ning til denne Forlovelse*). F rk. Munter var om trent 18 Aar gamm el bleven trolovet med en fornem Ud­ lænding. Men enten det nu h a r været skrøm tvis, eller det virkelig forholdt sig saaledes, nok er det: efter kort Tids Fo rløb erklærede han, at en Orden, han tilhørte, forbød sine Medlemmer at gifte sig. Den unge Pige var meget bedrøvet, og Mynster, som jæ vn ­ lig kom til Biskoppens, blev af hendes Foræ ldre a n ­ modet om at tale beroligende Ord til hende. Han havde tidligere vist, at han evnede Sligt**). Saaledes hændte det, at den unge Pige efterhaanden fik den ældre (men endnu i sin kraftigste Alder staaende) Mand kær. — — Mynster var nu bleven Fam ilieforsørger og maatte sé sig om efter et Hverv, hvorved h an kunde forøge sine Indtægter. E t saadan t tilbød sig ret heldigt, idet hans Velynder, Grev Joach im Godske Moltke i al Hemme­ lighed gav ham Løfte om at forskaffe ham den P lads, som ved Prof. Moldenhauers Afskedigelse blev ledig i D i r e k ti o n e n f o r U n i v e r s i t e t e t og d e t læ r d e S k o l e ­ v æ s e n . Ved en snild, men meget uskyldig Manøvre lykkedes det Greven at faa sin Protegé antaget; og den unge Doktor, der jo blot var residerende Kapellan, saa sig nu med ét Slag hævet til en Kollegielierres Stilling, idet han som Medlem af D irektionen var ligestillet med Cancelliets T ilforordnede og havde direkte Referat til Kongen. Det manglede da heller ikke paa misundelige Sideblik, og gamle Professor Abraham Kali, der i mer end én Henseende repræsenterede Universitetets T rad i­ tion, bemærkede gnavent-spydigt, at «før havde Uni­ versitetsprofessorerne kunnet gøre Kapellaner ved F rue Kirke, nu kunde saamænd Kapellaner gøre Professorer.» — Det blev dog ikke især Universitetet, der kom under

*) Meddelt mig af M’s Datter, Stiftsprovstinde Paulli. **) Meddelelser III.