JPMynster

142 denne sin Stilling, kan jeg ikke sige; en Kritik h eraf vilde henhøre under en F rem stilling af Pædagogikkens Udvikling i D anm ark i dette Aarhundrede; derimod kan L iteraturhistorien dømme 0111 den Aand, som er gennemgaaende for de Afhandlinger, til hvilke Mynster selv h a r henvist som Udtryk for sine pædagogiske An­ skuelsker. Og her gaar det En paa samme Vis, som naa r man beskæftiger sig med hans religiøse Skrifter: man fængsles af hans Frem stilling, betages af hans Veltalen­ hed og overbevises ved hans Grunde. Og hvorfor? — Fordi m an i denne Sag h a r med en Skribent at gøre, der p a a s ig s e lv h a r prøvet, hvad han anbefaler; s e lv h a r gennemgaaet den Skole, hvis Nytte h an an- priser. Selv havde h an som Dreng lidt under den blinde Avtoritetstvang; ikke desto m indre opstiller han L y d i g h e d lige over for Lærere og Styrere som den første Ford ring til E leven; thi han vidste, at d e t m aa tidlig krøges, som god Krog skal vorde; og d e n , der en Gang skal byde, m aa først have læ rt at lyde. Vi, som ere bievne ilde m edhandlede under den Skoleanordning, som gjaldt fra 1850—71, og som ikke saa sjældent vare tilbøjelige til at ansé de klassiske Sprog for døde Le­ gemer, der tyngede paa Undervisningen, m aa ikke for­ arges, naa r Mynster ikke bliver træ t af at anprise disses Studium og Tilegnelse. Saaledes som h a n vil have dem varetagne, indsé vi fuldt ud deres pædagogiske Brugbarhed og Gavnlighed for Livet. Den Madvigske Skoleanordning af 13. Maj 1850 led nemlig af en F ag ­ trængsel og gjorde sig skyldig i en Overlæsselse, som haade var up rak tisk og uforsvarlig, og som kun kan undskyldes med, at Manden ikke besad Gnist af psyko- logisk-pædagogisk Sans. I saa Henseende var Mynster ganske anderledes fintmærkende. T il d e t Y d e r s t e k æ m p e r h a n m o d F a g e n e s M a n g f o ld i g h e d og O v e r læ s s e ls e m e d L æ r e g e n s ta n d e . Skønt han selv fra sin tidlige Ungdom var fortrolig med N atu r