JPMynster

143

videnskaberne og satte M athematikken meget højt, ind- saa han klart, at m an med Hensyn til Læ refordringerne i den højere Skole stod lige overfor et Enten-E ller, og derfor satte han uden Betænkning de h u m a n i s t i s k e S t u d i e r øverst paa Fagtabellen. Han havde sét den Basedowske Humbugs Overfladiskhed; derfor skattede han « G r u n d ig h e d e n » saa højt. Han vidste, at H u ­ k o m m e l s e s e v n e n n e t o p e r s æ r l i g u d v i k l e t h o s d e t u n g e M e n n e s k e ; derfor lo han ad F ilan trop i­ nisternes Vaasen om, at m an fremfor Alt ikke m aatte stille Fordringer til Drengenes Hukommelse. Han lod haan t om al den Snak, at Undervisning blot skal væ re Lyst og Leg, og hævdede med fuld Føje, at den først og fremmest skal være A r b e jd e . Han næ rede den største Mistillid til hele den detaillerede og indregistrerede Opdragelsesmetliode, som faar Børnene til at hoppe som Marionetter i Lærerens H aand: han ménte, at en Direktion, som skulde styre Skolevæsnet, vel kunde beskæftige sig med Hovedsagen og P rincipperne; men den «maatte ingenlunde regere for meget»; endog s æ r ­ d e le s M eg e t m aatte overlades til Lærernes Personlighed og Rektorernes Takt. F ø rst og fremmest skulde Disciplene «lære den Kunst at læ re» . De skulde «ikke være som Kar, hvori en Vædske gydes, der senere bliver u d h e ld t» : de skulde ikke opdrages til Eksam ensbrillanter; der skulde i Skolen lægges et fast Grundlag for deres D a n n e l s e . Han fortolkede ikke det gamle Tankesprog: non scholae, sed vitae discismus paa den Maade, Mange i vore Dage gøre: den lærde Skole skulde ikke forberede til højere Fagkundskab eller en fremtidig borgerlig Stilling; den skulde fornemmelig være «en tidlig Øvelse i alvorlig Sysselsættelse, i streng Tænksomhed og skarp Agtpaa- givenhed.» Og d e r i skulde den Del af Opdragelsen bestaa, som Skolen jævnsides med H jemmet overtog, at den skulde bidrage « til a t g iv e K a r a k t é r e n F a s t -