JPMynster

150 O. H. Mynster, som Alle skattede saa højt for hans Lægedygtighed, Selskabelighed og T rofasthed i Venskab, og som endnu formentes at staa i sin kraftigste Alder, pludselig gik bort. — Broderen var saa overvældet af Sorg, at h an ikke kunde holde Ligtalen; Confessio- narius Liebenberg m aatte gøre det. — I sit Hjem efter­ lod den Afdøde et tom t Rum, der aldrig kunde fyldes; th i h an var en b rav Ægtefælle og en kærlig Fader. En af han s Steddøtre kunde ingen Sinde senere be­ væges til at spille de Melodier, hvorm ed hu n havde bidraget til at dulme den syge Faders Lidelser*). *) Ovenstaaende Breve og Notitser har jeg erholdt ved at gen­ nemblade F. L. Mynsters Papirer paa «Emilsminde» med godheds- fuld Tilladelse af hans Døtre. — Disse Damer have ogsaa meddelt mig Et og Andet, det Bangske Hus og Farfadereu vedrørende, hvor­ for jeg har Grund til at aflægge dem m in Tak.