JPMynster

VI.

« t t vor fattig er dog et Menneskes Religion,» skriver i r l Mynster en Gang til Engelbreth, «naar han tro r at kunne hjælpe sig uden Aabenbaringen.» R ationa­ lismen, som religiøs Hvileplads, hvo r der kunde standses, var ham af Hjertet imod, og han erklæ rer i et andet Brev til sin præstelige Ven i Lyderslev, at, vil denne bekæmpe Rationalismen som positivt kristeligt S tand­ punkt, saa vil han i ham faa den trofasteste Med­ kæmper. Men der begyndte med den vaagnende danske Romantik at udvikle sig en Fo rm for kristelig O r th o - d o k s i , mod hvilken Mynster straks fik Animositet. Enhver b landt mine dannede Læsere véd, at jeg sigter til G r u n d tv ig s O p træ d e n . Jeg bruger O rdet Animositet, fordi jeg ikke h a r flere Ord at vælge imellem. Men jeg indrømmer, at dette F remm edords Begreb ikke er udtømmende, n aa r det gælder om at karak terisere Mynsters Fo rhold til Grundtvig. Naar jeg bruger det, da er det, fordi jeg indsér, at m e n n e s k e l ig talt m a a t t e det gaa med Grundtvig og Mynster, som det gik: Forskellen mellem disse to Mænds naturlige An­ læg og ejendommelige Sindsbeskaffenhed var saa stor, som vel mulig. Dog, til syvende og sidst h a r intet Menneske Ret til at søge gyldigt Fo rsvar for sin Op-