JPMynster

153

Livs Ord»*). Kristus er ham det evige Guds Ord til Mennesket, og kun i den himmelske Klarhed, der ud- gaar fra Frelseren, kan Skriften tydes og tolkes. Og nu Grundtvig! Fo rekomm er det hans Disciple, at Mynster blev for »tidlig klar», saa m aa m an spørge, om da Grundtvigs Gæring i det Uendelige h a r noget Tiltalende ved sig? Aldrig bliver denne Mand sig selv eller Andre rigtig klar. — Som Skribent løber hans Pen af sig selv; han kan næppe standse den, n aa r den først er begyndt. Saa fortryder h an og forkaster, hvad han h a r skrevet, omkalfatrer det saaledes, at ny Ud­ gaver af hans Skrifter egenlig blive helt ny Bøger. Hans aandelige Udvikling foregaar i voldsomme og uberegnelige Spring. Med en L idenskab, der intet Hensyn kender, kaster han sig over det, der i Øje­ blikket h a r grebet ham . Hans kristelige Anskuelser kunne lignes ved to Tog, der støde sammen. F ø rst er han gammel-orthodoks og B ibeltroende til Fanatism e: hvert Bogstav i Skriften er ham helligt og uom støde­ ligt. Senere liaaner h an dem, der holder fast ved Skriftordet, og kalder J. Brochmand, den ypperste Be- præ sentant for den gammeldanske, kirkelige O rthodoksi, «en Bibelrytter». Det var da ogsaa umuligt for G rundt­ vigs alvorlige og virkelig lærde Disciple at følge deres Mester paa denne Omslagsbane: Dr. Rudelbacli gjorde til sidst F ron t imod ham og tilraabte ham , at h an drev et sandt «Afguderi» med det «lille O rd af Vorherres Mund» o: de 3 Trosartikler, det apostoliske Symbol. — — Saaledes ogsaa Grundtvigs politiske Anskuelse. Medens Mynsters var udviklet og prøvet gennem be­ vægede Tidsperioder og derfor h a r et fast E rfarings­ grundlag at staa paa, er Grundtvig f ø r 1 8 4 8 ikke langt fra at skam rose Enevælden: Julirevolutionen kalder han «Pariserdrengenes Gadespektakler i Hundedagene».

i

*) Johannes Evangelium VI, 68.