JPMynster

154 Men e f te r J u n i g r u n d l o v e n s Givelse gaar han (opti­ m istisk anlagt, som han er) over til den modsatte Yderlighed og bliver Repræ sentant for en næsten u to ­ p isk Demokratisme. — Ligeledes i kirkelige Anliggender: F ø rst kan h an ikke holde ud at være samm en med Rationalisterne i Statskirken, senere vil h an have, at N ationalkirken skal aabne sig for den mest ubegrænsede, ja meningsløse P ræ ste frih ed : Enhver skal have Lov til at opfatte Biblen efter sit Godtykke og forvalte Kirkens Naadem idler, som h an synes. I Grundtvigs Privatliv gaa de mest skrigende Modsætninger ofte jævnsides. Medens Mynsters Op­ vækkelsestime er ét klart, lyst Moment, er der en uhyg­ gelig Dunkelhed over Grundtvigs Gennembrud paa W alkendorfs Kollegium. Tø r m an holde sig til en tro ­ værdig T radition, blandedes der mange urene E lementer i denne «Opvækkelses» Krise. Man er virkelig under­ tiden i Tvivl, om den unge Mand var Genstand for Aandens Resøgelse eller en ulidelig Rrynde*). Og saa- *) Højskoleforstander Begtrup vil i sit njrsudgivne lille Skrift om hans Mesters «religiøse Opvækkelse 1810—11» gerne gøre gæl­ dende, at det var den lidenskabelige Ophidselse, K æ r lig h e d e n t i l F ru L e th havde sat ham i, som var Grunden til hans «svare Sindssygdom». Hvis han havde hyldet en vis moderne Retnings Grundsætninger, da havde han ikke stræbt at bekæmpe sin erotiske Lidenskab, fordi Fru L. var bundet ved sin Ægtestand, men søgt at bortrydde alle Hindringer for at naa sin Viljes Maal. Saaledes (synes det mig) kommer Gr. i Hr. Begtrups Skrift til at staa som et udskammende Tegn, rettet mod alle Dyrkere af «den fri Kærlighed». — Men jeg erindrer, at allerede for 34 Aar siden, da jeg i Studenter­ dagene omgikkes nuværende Professor Nicolai Bøgh, P o v l D o n s ’ D a tt e r s ø n , fortalte denne, at hans Morfader n e to p p aa d e t te T id s p u n k t a f G r u n d tv ig s L iv havde Møje med at afholde ham fra at «dyrke fremmede Guder». Povl Dons maatte undertiden med Vold og Magt holde sin Ven fra at følge sine Lysters Veje; thi han vidste formodenlig, at denne vilde fortryde det djrht bag efter. — Men disse moralske Bokserkampe, som i Beglen endte med, at de Begge laa paa Gulvet, maa ikke have været saa ganske «for