JPMynster

157

og ikke rigtig aaben imod ham . Mynster «fandt sig meget lidt opbygget» ved Sam talen og forbavsedes over «den Kækhed, hvorm ed Grundtvig døm te 0111 Ting, han ikke kendte.» Ordvekslingen drejede sig mest 0111 Poesi og græske Tragedier, m indst 0111 religiøse Gen­ stande*). — Hvem kan veje Miner, Taletone og Stem­ ninger paa H istoriens Vægtskaal? Lad os derfor holde os til, hvad vi kan v id e 0111 dette mærkelige, historiske Sammentræf. — At Mynster k u n d e have vist sig mere venlig mod Grundtvig ved denne Lejlighed, tør jo ikke nægtes; men at Grundtvig ikke viser T ak t — og n aa r blev denne Mand nogen Sinde taktfuld — er aaben- bart. — Mynsters Afhandling mod Bojsen «havde vakt Grundtvigs Opmæ rksomhed»; hvor naturligt havde det da været, 0111 han, da han selv skrev mod denne (den sentimentale Rationalismes Repræsentant), ridderligt havde hilst paa Mynster som en Medkæmper. Men, «skønt han var næ r nok til at sige ham en Høflighed, benyttede han Lejligheden til at sige ham en Grovhed,» og Mynster y trer (halvt spøgefuldt) i et Brev til Kamma Ralibek af 15. Febr. 1807, at han nok havde Lyst til «at kyle ham en Replik i Hovedet»**). Nu arbejder Grundtvig i et P a r Aar under stærk Indflydelse af den Sans for det gamle Norden, som Oehlenschlågers første Digtninger h a r vakt hos ham . Saa udkomm er Myn­ sters P rædikener 1810, og ko rt efter udgiver Grundtvig sin Demisprædiken. Noget, han senere (som sædvanligt) fortrød, da det efter hans eget Sigende «indtil videre gav hans Bane en 'skæ v Retning og mørk Farve» ***). Da han nu fra Udby vilde besøge sin Kollega i Spj eller up, med hvem han hidtil egenlig ikke havde haft anden Slags

*) Jvfr. Meddelelser» samt Blade etc. 98 o. 11. **) Breve fra M. 97. — Det er uefterretteligt, naar Biskop Nielsen kun citerer en løsreven Sætning af dette Brev. ***) Erslevs Forfatterleksikon I. (Første Række.)