JPMynster

158 Samkvem end, at han halvt 0111 halvt havde fornærmet ham , hvad vilde da have været rimeligere, end at han først gennem Brev eller Bud havde forespurgt, 0111 han var velkommen, eller kom til Ulejlighed? — Men Svæ rm ernaturer som Grundtvig ere kun optagne af, hvad de selv mene og føle. Stærkt lidenskabeligt be­ vægede, som de ere, synes de, at alle Andre m a a mene det Samme, som de selv, og en formodet Meningsfælle paadu tte de straks deres egne Følelser. Som en let­ færdig Ungersvend, og ikke som en alvorlig Mand, tra f da Grundtvig hverken lidt Forberedelser eller valgte T id ; og dog krævede det, han vilde forhandle med Mynster, begge Dele. Nu tra f det sig im idlertid netop saaledes, at Mynster h in Dag havde Gæster hos s i g . Og nu Sam talen! Hvorfor i al Verden fast­ holdt Grundtvig ikke Sam talens vigtigste Æmne? Fo r dettes Skyld var h an dog kommen! Hvorfor indlod han sig paa at snakke om græske Tragedier, som sik ­ kert Mynster fra sine omfattende Studier i de lange énsomme Aar paa Bregentved og i Spjellerup kendte godt; men som den 8 Aar yngre Grundtvig i Følge hele sin aandelige Udviklings Forho ld umuligt kunde være inde i? — Saa gaar der et Aars Tid. Mynster er flyttet til Hovedstaden. Da skriver Grundtvig ham et langt Brev til. Indtrængende beder han ham at skrifte for sig, om han er en troende Kristen eller ikke, 0111 han holder fast ved «den skrevne Aabenbaring», Biblen, som den eneste T rosnorm eller ikke; thi Grundtvig h a r ham m istænkt for Tvetydighed i dette Stykke. Nogle af Mynsters T ilhørere i T rinitatis Kirke h a r berettet ham , at m an ikke kunde blive klog paa, hvad Mynster tro ed e ; ja han h a r selv hø rt en P rædiken af ham , som han ikke en Gang vilde kalde kristelig o. s. v. — Det skal indrømmes, at der er megen Sympathi for ægte Kristen­ domsforkyndelse i dette Brev, og Grundtonen deri