JPMynster

168 F lue r og skoggerle, n aa r han saa, hvorledes de ulykke­ lige Insekter teede sig under deres Kraller, da vidner dette om noget Defekt i hans Følelsesliv. Im idlertid, under Fo rudsæ tning af, at Spinozas Hovedtanke: Alt hviler i det ved sig selv bestaaende Væsen, er rigtig, er den absolute Nødvendighed som Lov for alt Liv en konsekvent Slutning deraf. Men hvorfor lader m an det da ikke bero herved, hvorfor «har m an opfundet saa voldsomme Navne som Synd og Forbrydelse? Og hvorfor sukker m an ikke blot under disse som en Ulykke, hvorfor bæ rer m an dem som en Straf?» Og paa den anden Side: «hvorledes forklarer Spinoza Selv­ bevidstheden, n aa r h an ikke vil indrømm e Realiteten af Begrebet Frihed?» — — Dog, Spinoza sæ tter al Menneskets Salighed i Kærlighed til den Gud, der til­ deler ham hans Lod og Skæbne, hvad enten han n u er rig eller fattig, begavet eller énfoldig, ansét eller ubekendt. Spinoza gør Gud til det evige Grundvæsen, der aabenbarer sig i alle endelige Væsner og indpræger dem Normen for det Skønne, det Gode og Sande, som ere ét i hans Væsen. «Derved bliver Mennesket sat i Stand til at bedømme Handlingernes Værdi og de Kil­ der, hvoraf de fremvælde». Man kan da forstaa, at Howitz ønsker at beraabe sig paa Spinoza. Men hvo r­ ledes kan han sidestille dennes Ideer med Lockes? Medens Spinozas Salighedsfølelse grunder dybt i Sjæ­ len og kan tilvejebringe F red m idt i Ulykken, er Lo­ ckes Lykkefølelse ufri og afhængig af alt Udvortes, F remm ed og Tilfældigt. Mennesket h a r kun ét Begær, siger L o c k e , kun én S træben, nemlig at blive « ly k k e lig » . Endvidere: Dyden er kun alm indelig agtet, fordi den er « n y ttig » . Herimod protesterer Mynster og slaar hans Discipel med et Eksempel, denne selv h a r henvist til. En Moder, siger Mynster, plejer sit syge Barn; hun gør det med Bekymring, i Angst og Nattevaagen. Vilde hun