JPMynster

172 Henseende kun vilde finde liden Anklang i hans An­ tagonists Sind), slutter h an med følgende O rd: «Lige­ som den retskafne Mand i sin moralske Følelse be­ holder en Vished, som giver ham Kundskab om og Styrke til sin Pligt til Trods for alle Tvivlesygens An­ greb, saaledes fo n n a a disse ejheller at overvinde den religiøse Følelse, der er saa næ r beslægtet med og lige saa hellig, lige saa sikker som den moralske. Og langtfra at ville ud rydde disse Følelser, er det F iloso­ fiens ædle, dens stadige, om end langsomme Stræben, at udvikle deres Fylde og forsvare deres Ret». Kampen for Determ inismen var dog til Trods for den Verve, hvormed den blev ført af sin Ophavsmand, foreløbig kun at betragte som en Genganger fra det 18de Aarhundrede. Den Mening, hvori Determ inismen m aatte havne, at n aa r en Fo rb ryde r led sin retfærdige S traf paa Skafottet, var han egenlig kun et Slagtoffer for Skæbnen, den Mening kunde ikke slaa Rod i en Slægt, der var opvokset under Kants P ligtbud og den moralske Fordring, at et Menneskes Handlinger burde og skulde være saaledes, at de kunne tjene til Rette­ snor for Andres. — En ny Retning skød sig frem i Filosofien, der var saa langt fra at paalægge sig den blinde Skæbnes Slavelænker, at den tværtimod erklæ­ rede Mennesket for den guddommelige F riheds Medium. Jeg m ener naturligvis H e g e ls F i l o s o f i . Med denne Filosofis G rundtanker er det lidt vanske­ ligt for en L iteræ rhistoriker at komme til Rette. Thi for det Første skræmmes han af en filosofisk Term ino­ logi, der forlængst h a r ophørt at være coulant; dernæst erklære ikke alene professionelle Filosoffer, men ogsaa