JPMynster

174

standeres Modefilosoffer. De skulde hellere have stu ­ deret Hegel, thi hans lidet tilgængelige Theorier var det, som her fik p raktiske Resultater. Som Hegels Arbejdsdygtighed næ rm ede sig til det Grandiose, saaledes forlanger han ogsaa et stæ rk t Ar­ bejde af sine Disciple; men disse gjorde sig rigtignok undertiden Arbejdet lettere end tilbørligt. Tingen var vel den, at m an ikke ret fattede den Fordring, der laa i H e g e ls d i a l e k t i s k e M e th o d e . — E r Du ufiloso­ fisk anlagt, kære Læser! saa lad Dig blot ikke skræmme af dette O rd; det lader sig vel, n aa r det komm er til Stykket, ganske jævnt forklare. I det Hegelske Kunst­ sprog hedder det jo, at Begrebet udvikles gennem Posi­ tion — Negation og Mediation: Begrebet aabenbarer sit Indhold, dette afføder saa sin Modsigelse, og nu fornyer Indholdet sig, idet det, forenet med sin Mod­ sigelse og beriget med denne, faar en højere Værdi («gaar op i en højere Enhed»). Lad os tage et E k s­ empel. E t Æmne (lige meget hvilket) gøres til Gen­ stand for videnskabelig Behandling. Resultatet af denne Behandling gøres atter til Genstand for forstandig Kri­ tik. Herved vinder jo h in t Arbejde betydeligt, og naar det atter optages til Behandling, opstaar det, da der selvfølgeligt tages alt muligt Hensyn til h in Kritik, i en ny og forbedret Skikkelse. Men det højere S tand ­ punk t, til hvilket h in t Arbejde intellektuelt er bleven hævet, vil nu atter kunne gøres til Genstand for uaf­ viselige Indvendinger; og nu finder det Samme Sted i anden Omgang som i første: igen vil det, efterat have gennemgaaet Kritikkens Skærsild, kunne præsentere sig i en højere og renere Form . Og saa fremdeles. Aan­ dens Gang gennem Overvindelse af Modsigelser og H in­ dringer er en Sejrsgang. Til sidst straaler det fra først af dunkle Æmne i Begrebets gennemsigtige Klarhed. Og vel m aa Aanden under sin Fremgang tage Kæmpe­ tag for at overvinde Hindringerne. Men, m ener Hegel,